Borgerdrevet naturgenopretning i Alling Naturpark
Af Julia Kampmann, Grønt Omstillingsforbund
Tæt på Gudenåen ligger landsbyen Alling, indrammet af et bælte af intensivt dyrket landbrugsjord, hvor majsene står tæt, og de vilde arter har trange kår. Alling består af 52 husstande med et rigt foreningsliv og et stærkt lokalt sammenhold. Her begyndte samtalerne over hækken om drømmen om mere plads til naturen i nærområdet.
Det, der startede som en tanke, voksede hurtigt til et fælles projekt, da en gruppe engagerede borgere dannede foreningen Alling Naturpark med ambitionen om at omlægge de omkringliggende marker til skov, græsningslandskaber og artsrige overdrev. I dag er initiativet blevet et levende eksempel på, hvordan store forandringer kan spire nedefra i lokale fællesskaber.
2,5 år efter de første samtaler er der skabt et 72 hektar sammenhængende naturområde, hvor omlagt landbrugsjord og eksisterende natur bindes sammen. Borgerne i Alling følger med i landskabets udvikling efter naturgenopretningen og hjælper med naturplejen i området. ”Vi laver rigtig mange aktiviteter med landsbyboerne. Alle de her frivillige hjælper os med at holde opsyn med hegnet og de græssende kvæg. Vi har landsbyboere, der registrerer fugle og sommerfugle og hjælper med assisteret frøspredning,” fortæller Casper Just, som er medstifter og næstforperson i Alling Naturpark. Ved assisteret frøspredning udsås frø fra vilde planter fra lokale artsrige naturarealer, så udviklingen mod en artsrig flora hjælpes på vej.
Projektet i Alling bygger på lokale relationer, fælles vilje og et tæt samarbejde med lodsejere. Alling Naturpark viser, hvordan naturgenopretning kan forankres lokalt, når borgere, lodsejere og fællesskaber tager aktiv del i udviklingen af deres landskab.
Når naboen banker på døren: en anden vej ind i naturgenopretning
Landbrugsjorden rundt om Alling er for en stor del ejet af lodsejere, som bor inde i byen og bortforpagter jorden, da de ikke selv er landmænd mere. Dette skabte en særlig mulighed for involvering, da deres økonomi ikke var bundet op på jorderne i samme grad, og Alling Naturpark opsøgte lodsejerne – ikke som kommune men som naboer. ”Der er mange lodsejere, som godt kunne se idéen med projektet, både fordi nogen af dem ville gøre noget godt for naturen, mens andre gerne ville bakke op om lokalt engagement. Det er meget nemmere at tage snakken, når det er en nabo eller nabos-nabo, der banker på døren,” fortæller Casper Just. Casper beretter, hvordan cirka en tredjedel af dansk landbrugsjord er bortforpagtet, så der er stor mulighed for at tage udgangspunkt i disse jorde til at starte med ved naturgenopretningsprojekter.
I Alling Naturpark har de ikke opkøbt jorden. Det er stadig lodsejerne, der ejer jorden, og det er dem, der har omlagt den til natur. I praksis betyder det, at lodsejerne søgte ordningen for permanent ekstensivering, hvor de fik udbetalt et engangsbeløb af staten. Herefter lavede lodsejerne en forpagtningsaftale med Alling Naturpark på minimum 10 år. Processen bygger på et tæt samarbejde mellem lodsejerne og Alling Naturpark, hvor de skaber fælles natur. Samtidig var det langt billigere for foreningen, at de ikke skulle opkøbe jorden. ”Det er mere demokratisk, synes vi, at lodsejerne stadigvæk selv ejer jorden, end at store fonde, staten eller enkeltpersoner med rigtig meget kapital opkøber jorden. Der er også en stærk fortælling i, at lodsejerne er med til at skabe natur,” forklarer Casper Just.
Det er dog ikke uden afvejninger for lodsejerne, når de vælger at sige ja til projektet. Når lodsejeren omlægger landbrugsjord til natur, så falder jordprisen. ”Nogle lodsejere taber helt klart penge på det, men de har valgt at være med alligevel. Der er også lodsejere, der i kraft af deres forpagtningsaftale med os i Alling Naturpark får del i grundbetalingen for afgræsning af arealet fra Landbrugsstyrelsen, så de stadig har en form for indkomst på arealet,” fortæller Casper. Yderligere stiger den fælles herlighedsværdi for både landsbyen og den enkelte lodsejer, når naturgenopretningen går i gang. Nogle lodsejere kom med på projektet, da de skulle til at sælge deres ejendom, mens andre værdsatte løftet i naturkvalitet af deres egne arealer. ”Der var en lodsejer med sommerhus og en mørk nåletræsskov på deres grund, hvor vi hjalp med at omlægge skoven til skovnatur i stedet med afgræsning, så lodsejeren fik en langt smukkere, mere lysåben skov. Vi brugte indtægten fra tømmeret, som vi trak ud af skoven, til at betale for maskinerne og alt udover det blev sendt tilbage til lodsejeren,” beretter Casper. Sjældent kan værdien af genoprettet natur dog opgøres alene i kroner og øre. Initiativet i Alling er et tydeligt eksempel på, at vi som mennesker – og ikke mindst som naboer – gerne vil hjælpe hinanden, og at der også er stor værdi i flere og tættere relationer.
Fra lokal idé til model for andre
Det, der begyndte som et lokalt initiativ i Alling, er i dag blevet til en model, som andre kan lade sig inspirere af. Projektet blev realiseret gennem en kombination af stærke lokale kræfter og fondsfinansiering. Blandt andet har Den Danske Naturfond muliggjort de første skridt med omlægning af arealer, mens 15. Juni Fonden har støttet arbejdet med at udbrede erfaringerne. Samtidig står Alling Naturpark ikke alene – et samarbejde med Skovdyrkerne, Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune er med til at sikre den faglige tyngde og de økonomiske og forvaltningsmæssige ressourcer, der er nødvendige for at skabe langsigtede og robuste naturprojekter.
Den tydelige interesse og det store engagement i Alling Naturpark har åbenbaret det større potentiale for borgerdrevet naturgenopretning. Som Casper Just fortæller: ”Vi holder mange borgermøder, og der kommer rigtig mange til de her møder. Der er meget stor opbakning i byen om projektet, og det er kommet i gang på relativt kort tid. Det har fået os til at tænke, om der er noget i den her metode, der fungerer godt, som vi kan prøve at skalere op.” Alling Naturpark har indgået et samarbejde med kommunerne op langs Gudenåen, hvor de gennem en social forundersøgelse identificerer andre landsbyer og lokale interessefællesskaber, der kan være drivkraft i lignende naturgenopretningsprojekter. ”Vi kigger på hvad er det er for nogle slags civilsamfund: Har de lokale kræfter til at starte et projekt op? Har de landbrugsjord som kan tages ud af drift, og som kan bidrage til at skabe sammenhængende naturområder med eksisterende natur? Hvilke lodsejere ejer denne landbrugsjord og hvilke foreninger og interesseorganisationer er der i landsbyen?” uddyber Casper. En vigtig indsigt er dermed, at potentialet for borgerdrevne naturgenopretningsprojekter i høj grad afhænger af den lokale kontekst.
I dag er Casper Just og også Nanna Rømer, som er biolog og landsbyboer i Alling, blevet ansat i foreningen for at løfte en del af dette arbejde med opskalering af projektet. Nanna fortæller, hvordan de med konceptet Naturkaravanen hen over sommeren skal rundt i Horsens, Silkeborg og Skanderborg Kommune og dele deres erfaringer med andre lokalsamfund, som er blevet udpeget på baggrund af den sociale forundersøgelse. Her laver de oplæg og bistår nye naturgenopretningsprojekter via de lokale fællesskaber, hvor kommunerne tager del i møderne og støtter initiativet økonomisk. Samtidig er Alling Naturpark i gang med at udvikle en drejebog målrettet landsbyboere, som giver konkrete redskaber til at spotte naturpotentialer, skabe sammenhængende natur og tage samtalerne med lodsejerne. På den måde peger Alling ikke kun på, hvad der er muligt ét sted – men åbner en dør for, hvordan mange flere lokale fællesskaber kan tage aktiv del i den grønne omstilling. Den 12. september afholder de Natur- og Landsbyfestival i Alling, hvor de samler både landsbyboere, politikere, forskere og kommuner. Festivalen indeholder workshops og oplæg og faciliterer netværksdannelse på tværs af aktører. ”Forhåbentlig kan vi skyde de forskellige projekter ordentlig i gang og vise folk, at der er opbakning at hente,” fortæller Nanna.
ALLING NATURPARK – kort fortalt
Sådan fungerer Alling-modellen
Fordele og udfordringer for lodsejere
Udfordringer:
Fordele:
Fra idé til handling
Samarbejdspartnere
Hvad er i gang lige nu?
Kontakt
Mail: info@go-roskilde.dk
Telefon: 20 76 00 26
Kongemarken 30, 4000 Roskilde
CVR 43118935
