Hvordan svarer vi naturen? Med Jens Skou Olsen

Der foregår mange diskussioner lige nu om natur og biodiversitet, og de bunder alle i samme erkendelse: Vi er afhængige af en sund natur og har et ansvar for at passe på den. 

Men hvad er natur egentlig? Og hvordan kan man forstå menneskets ansvar over for naturen? 

Det er nærmest intuitivt, at ‘naturen’ er alt, hvad der eksisterer i universet. Det gælder også bygninger og tablets, som blot er stærkt menneskemodificeret natur. Alligevel har vi i århundreder opfattet naturen som adskilt fra os, under os, modsat os, og det sætter sig i vores løsningsmodeller, når vi skal besvare ovenstående spørgsmål. 

Det var udgangspunktet, da vi i juni satte natursyn til debat med Jens Skou Olsen ved Roskilde Folkeuniversitet. Spørgsmålet var, om vi kan håbe på at blive bedre til at løse naturkriserne, hvis vi får en anden forståelse af naturen og af os selv. Hvad sker der, når vi begynder at tage naturen alvorligt på dens egne præmisser?  

Jens Skou repræsenterer dem, der insisterer på at anerkende naturens agens. Det gør han ikke ved at se naturen som et bevidst subjekt med en hensigt. Agensen ligger i ”uafviselighed og konsekvens”: Vi pumper CO₂ ud, og havet stiger. Vi lægger havene øde, og vi slår os selv ihjel. Naturen svarer. Det er ikke straf eller budskaber, men blot naturlove, der ikke kan forhandles med eller bestikkes. 

Desuden er det ikke kun os, der former naturen, men i allerhøjeste grad også omvendt, og uden at vi beder om det. Vejret, mikrobiomer og omgivelser påvirker os hele tiden. Bakterierne i vores tarm påvirker vores humør, dagslyset styrer vores døgnrytme, og de landskaber, vi vokser op i, sætter sig i den måde, vi ser verden på. Vi er hele tiden allerede formet af naturen omkring os og inden i os. 

Endelig bevidner vi hver dag en skaberkraft, vi sjældent anerkender. Alger laver ilt, svampe nedbryder ved, og vejrsystemer skaber nedbør og former klipper. Vi er ikke toppen af hierarkiet, men én aktør blandt mange. 

“Det jordiske menneske står ikke over for naturen, men midt i den, hvilket ikke er at romantisere naturen. Det er at acceptere, at vi lever på dens betingelser. Vi kan ikke redde den udefra, da vi er dens udtryk,” skrev Jens Skou Olsen i en kronik i Information [21.11.2025]. 

Når vi begynder at mærke dette og møder naturen som et DU frem for et DET, kan vi være i et resonansforhold med den. Så passer vi ikke på naturen med kontrol eller formynderisk omsorg. Vi passer på den, fordi vi er i relation med den, fordi dens agens rammer os, og fordi vi skylder den et svar. 

Måske ligger drivkraften til at handle netop her. Den findes ikke alene i bedre data eller stærkere regulering, men også i spørgsmålet: Hvordan skal vi svare igen? Hvordan handler vi i resonans? 

Det er ikke sentimentalt, mener Jens Skou. Det er en kognitiv manøvre, der genopretter en mere præcis virkelighedsforståelse, og den kalder på en anden form for handlekraft end den, vi typisk har mobiliseret. 

———————————————— 

Hvordan sådan et svar kan se ud i praksis, kan man læse om i Fortællinger fra Skaberværk’et og Hvad en lystfisker har lært mig om natursyn og håb – efterårslæsning af Victor Boy Lindholms bog Hver dag er et nyt håb