Hvorfor er lokal klimahandling vigtig?
Læs mere
Sidste måned skrev jeg om klimatal på fødevarer, hvordan man opgør dem med livscyklusanalyser og hvorfor det kan være svært at finde rundt i. I den forbindelse fik jeg hurtigt kastet scope 1 2 og 3 i gryden. Har du ikke læst, eller har du glemt hvad jeg skrev i hverdagens tumult – så bare rolig, dette indslag kan læses uafhængigt af det sidste. Men har du tid, vil jeg anbefale; Klogere på kød, knogler og klima – spænd sikkerhedsbæltet og spring ud i det!
Når organisationer og virksomheder skal opgøre deres udledning af drivhusgasser, bliver man nødt til at trække grænsen et sted. Tidsmæssigt afgrænses der, så udledningerne opgøres på årsbasis. Andre afgrænsninger er dog ikke så simple. Det ender i høj grad med at være et spørgsmål om ansvar og indflydelse. Det er her scope 1, 2 og 3 kommer ind. Man kan måske betragte dem lidt ligesom forbrændinger. Målet er at kunne skønne udledningerne – men også sikre at udledninger ikke regnes dobbelt, eller at nogle udledninger slet ikke tages i betragtning.
En førstegradsforbrænding scope 1 – er den, der er lettest at erhverve sig og forekommer derfor oftest. Ligesom førstegradsforbrændingen er scope 1 ikke så alvorlig, og udgør sjældent en betydelig udledning ift. de andre scopes. Det er direkte udledninger foretaget af organisationen, som de selv har ansvaret for. Oftest stammer det fra afbrænding af olie og gas. Det kan være diesel i landbrugets traktor, der pløjer marken og høster hveden. Eller det et forsyningsselskab afbrænder for at producere varme til dig. Udover fra afbrænding kan udledningerne dog også ske fra f.eks. jordbunde og køer.
En andengradsforbrænding, scope 2 – er lidt sværere at få fat på, men inddrager flere udledninger. Scope 2 er indirekte udledning forbundet med energi. Det er bl.a. udledninger forbundet med produktion af strøm og varme, som man køber fra andre. Altså har man i scope 2 ansvar for den udledning andre firmaer forårsager, fordi man køber energien. Scope 2 er i praksis ikke så besværligt at udregne i Danmark, da de fleste virksomheder i forvejen kender deres energiforbrug og fordi vi har kompetente myndigheder som holder styr på udledningerne fra energiproduktion. Har du fjernvarme, vil det være en del af dine scope 2 udledninger, sammen med dit elforbrug på elmåleren. I så fald kan du finde fjernvarmeselskabets miljødeklaration på nettet. Har du derimod et fyr er det en del af dit scope 1.
Tredjegradsforbrændinger scope 3 – er meget sværere at få fat på, men også klart de mest alvorlige, især når det gælder drivhusgasudledning. Her inkluderes alle indirekte udledninger langs hele værdikæden. Det er altså ikke blot det der sker hos organisationen eller deres energi-leverandør – det er udledninger forbundet med de råvarer, halvfabrikata, services og kapitalgoder de bruger. Region Hovedstaden har tidligere opgjort at 95% af deres udledning stammer fra scope 3 – fordi de jo køber langt mere fra andre end de, så at sige, laver i deres eget køkken.
For en bager indebærer scope 3 transport og produktion af mel, sukker, æg, smør, krydderier mm. Det gælder i princippet også røremaskiner og ovne, men da de holder længere, regnes de ikke altid med. Hvis du allerede synes det lyder uoverskueligt, så forestil dig at skulle kontakte alle leverandørerne for at få præcis information om udledninger. Jeg kan tilføje, at ovenstående kun er første led i værdikæden, der i princippet kan være uendelig lang.
Går man et par led længere tilbage i værdikæden for melet, findes både maling af kornet, transport og dyrkning – der hver især har en udledning. Det er måske muligt at opnå tallet for dansk hvedemel. Dog stammer en stor del af bagerens ingredienser fra andre lande, som kan have helt andre vilkår for produktion og udledninger, og det kan besværliggøre estimering af drivhusgasudledning.
I princippet burde scope 3 også inkludere udledninger der sker senere i produktets kæde, som f.eks. kunden der henter kagen hos bageren, men det opgøres sjældent.
Derfor arbejdes der typisk kun med et eller få led i værdikæden. Roskilde kommune har endnu ikke opgjort scope 3, men nævner i deres grønne regnskab, at de har det som et hovedfokuspunkt. Så det er en kommunal – uindfriet! – ambition om at opgøre scope 3.
Nationalt og internationalt ser det lidt anderledes ud. I de nationale beregninger beregnes noget der minder om scope 3, som kaldes forbrugsprincippet: det ”fodaftryk” som vores forbrug sætter i andre lande.
Fra Energistyrelsens opgørelser fremgår det Danmarks udledning er størst udenlandsk. En udledning der, modsat den indenlandske, praktisk talt er urørt siden 1990. Du sidder måske, som jeg, med en gammel anekdote, som fortæller det skyldes alt det billige skrammel vi køber fra Kina. Selvom det ikke er helt forkert, så er virkeligheden også den, at Danmark importerer meget fra EU. Faktisk siger opgørelserne at klimaaftrykket for dansk import, næsten er dobbelt så stort i Europa, som i Asien. Udledningerne stammer heller ikke kun fra import af råvarer og produkter (36%), som plastik og tøj, men også transport (31%), fra ’Danmarks’ store transportflåde.
Og så er der eksporten, som jo indgår som scope 3 når andre forbruger danske varer. Det opgør vi ikke på nationalt plan, selvom udledningen fra danske eksporterede varer er højere end nogensinde før.
Kigger man nærmere ind i opgørelse af landes klimapåvirkning, kommer man også forbi begrebet fairshare. Det er videnskabens bud på hvor meget hvert land skal reducere eller (hold nu fast) må udlede, baseret på retfærdighed. Det kan jeg måske dykke ned i en anden gang, men det er bl.a. baseret på hvor meget lande historisk har udledt. Som de fleste kan genkende, fandtes der jo også en verden og et Danmark før klimaopgørelsernes oprindelse i 1990, hvor der vidst nok også blev afbrændt fossiler – af hvad jeg er blevet fortalt.
Så når Danmark omtales som et foregangsland, der har reduceret sin klimapåvirkning med 41% siden 1990, er det altså muligvis kun de lette håndtag vi har drejet på – og især scope 3 delen i vores forbrug er en øm politisk kartoffel, eller ligefrem bøf.
Jeg vil ikke kloge mig på hvordan vi løser det, det er meget mere end kun et spørgsmål om klima. Det vigtige er jo nok ikke om varer og tjenester produceres i Danmark eller Kina (eller i Roskilde eller Ringsted) – det vigtige er at vi kan reducere udledningerne, og det kræver at vi har en nogenlunde klar ide om deres størrelse.
Scope 3 er i hvert fald komplekst, men også en nødvendighed at regne med og på. Og så er det vigtigt at huske at udledningerne er et fælles ansvar – både hos producent og køber, i hele kæden.
Har jeg stadig ikke overbevist dig om at læse mit skriv om klimatal og livscyklusanalyser så se om jeg ikke kan fange dig med denne korte video på under 2 minutter.
