Holbæk viser vejen for treparten

Af Marie Richter og Troels Dam Christensen, Grønt Omstillingsforbund 

Fuldt hus til kombinerede lodsejer- og borgermøder om treparten i Holbæk Kommune 

Ind til nu har mange af de informationsmøder som kommunerne har afholdt om den grønne trepart været fokuseret på de lodsejere, der ejer den jord, som indgår i de planlagte omlægningsplaner. Ret få kommuner ser ud til at have afholdt møder for en bredere kreds af borgere, på trods af at langt flere end lodsejerne berøres af den store omlægning af vores fælles landskab under treparten. 

Holbæk Kommune har dog her i foråret gennemført hele tre meget velbesøgte informationsmøder for både lodsejere, andre borgere og lokale foreninger. De har således blandet deltagergrupperne, og startet dialogen med og mellem de forskellige borgere. Blandede møder for flere grupper giver en anden dynamik end møder for en enkelt gruppe alene f.eks. lodsejere. På den sidste type møder udvikler dialogen sig ofte til en ”envejskommunikation” hvor kommunen informerer og lodsejergruppen så ”skyder tilbage” på kommunen som en mere eller mindre samlet gruppe.  

På de blandede borgermøder er der i højere grad mulighed for, at de forskellige aktører også hører synspunkter og interesser fra naboer og andre borgergrupper, og man dermed kommer tættere på en dialog og forståelse for, hvor de andre står, og hvad der er i spil ud over ens eget felt. Selv om de tre møder i Holbæk fortsat havde et relativt traditionelt format, hvor embedsmænd og politikere fra kommunens først informerer om treparten, deltagerne derefter summer ved bordene og kommunens folk derefter modtager og besvarer spørgsmål og kommentarer, gav de blandede møder samtidigt en første mulighed for en bredere dialog og forståelse mellem borgerne.  

En sådan dialog og forståelse mellem de forskellige borger- og interessentgrupper er vigtig, hvis de meget store planlagte ændringer af vores fælles land og landskab i treparten, skal kunne gennemføres, uden at det leder til forstærkede kløfter og konflikter. Med andre ord, hvis det skal lykkes at gennemføre treparten på en god og bæredygtig måde med bred folkelig dialog og opbakning. 

Holbæk Kommune skal derfor have ros for at starte dialogen med de tre møder. Det at møderne var så velbesøgte vidner om stor folkelig interesse for treparten, og andre kommuner kan med fordel gentage modellen. Der er samtidig brug for at udvikle borgerdialogen yderligere, til i endnu højere grad at fremme en direkte dialog mellem befolkningsgrupperne, herunder også gerne til reel samskabelse i de enkelte landskaber, hvor det er muligt og relevant.  

VI har her nedenfor skrevet et portræt af Holbæk-møderne, som kan være til inspiration for andre kommuner, om hvordan dialogen med den bredere befolkning om treparten kan startes, og hvordan man får flere stemmer i spil. 

Reportage fra informationsmøder om Grøn Trepart i Jyderup, Tølløse og Holbæk, marts-maj 2026  

Skarridsøsalen i Jyderup er pakket til sidste plads. 120 mennesker har taget turen til det informations- og dialogmøde, som Holbæk Kommune har arrangeret om den lokale omlægningsplan under Grøn Trepart. Deltagerne er lodsejere fra området men også andre borgere, kommunale forvaltere og politikere, udtagningskonsulenter fra VKST samt en håndfuld grønne foreninger, herunder Grønt Omstillingsforbund – Roskilde, som var inviteret som stadeholdere med hver vores foreningsbord. Formatet lignede altså vores egen temadag om treparten i februar, men nu stod vi på den anden side af bordet, og vi glædede os til at tale med publikum og lytte til hvad der rør sig i den del af Holbæk kommune.  

Lokalet var arrangeret med bordgrupper og ekstra stolerækker. Langs den ene væg stod de grønne foreninger – Friluftsrådet, DN, DOF, lystfiskerne, Skovgro og os i Grønt Omstillingsforbund. Langs den anden stod udtagningskonsulenter, kommunale forvaltere og politikere sammen med en stor rød postkasse, som senere skulle komme i spil. Aftenen vekslede mellem information om omlægningsplanerne, input fra VKST, fri snak omkring bordene, opfølgende spørgsmål og diskussion og endelig tre korte runder med besøg ved foreningsbordene. Og så var der naturligvis kaffe og kage. 

En kommune der er optaget af tryghed og gode samarbejder om treparten 

Programlederen fra Holbæk Kommune præsenterede status på omlægningsplanerne. Tonen var rolig og budskabet var tydeligt: kommunen vil ikke skabe utryghed, der er hjælp at hente, konsulenterne er der for lodsejerne, og processerne må tage den tid, de tager. Agendaen var klogt nok at skabe tryghed og en god relation mellem kommune og lodsejere. Den store elefant i Holbæk kommune – Lammefjorden, med sin inddæmmede landbrugsjord, sin store grøntsagsproduktion men også sit høje CO2-aftryk og sin betydelige kvælstofudvaskning – blev naturligvis nævnt. Men også, at der fortsat hviler en stor usikkerhed over, hvordan området skal gribes an, og at der er behov for mere tid og flere redskaber fra Ministeriets side. Det siger noget om, hvor kompliceret treparten også kan være, der hvor der er store interesser på spil og ingen lette løsninger.  

God stemning – men forskellige interesser 

Stemningen var god. Måske lidt afventende og afprøvende. Der var en god og livlig snak ved bordene, viden og erfaringer blev udvekslet derude, men ved dette møde udeblev de store diskussioner og kritiske spørgsmål generelt. Ved de følgende møder i Tølløse og Holbæk var der flere kritiske spørgsmål og kommentarer: Er det ikke i højere grad spildevand der var skyld i kvælstofbelastningen af fjorden, lød det fra nogle landmænd. Mens nogle naboer til landbruget klagede over forurening af deres vandløb og efterlyste adgangsmuligheder til landskabet, og påpegede, at beskyttelse af drikkevandet også skulle med i udpegningen.     

På den måde resulterede alle tre møder i, at deltagerne også hørte synspunkter og interesser fra andre borgere, måske ligefrem fra deres naboer, som ikke nødvendigvis var i overensstemmelse med deres egne.  

På de tre møder vekslede fordelingen af lodsejer og andre borgere. Flest lodsejere på de to første møder i Jyderup og Tølløse, som er landdistrikter, og flest andre borgere, herunder fra grønne foreninger i Holbæk, som i højere grad er et bysamfund. Den forskellige vægtning af de to grupper gjorde også, at spørgsmålene til værterne varierede, men på alle tre møder var der spørgsmål og synspunkter fra både landbrugskredsen og fra andre aktører.  

Den røde postkasse – og andre gode skridt mod borgerinddragelse 

Netop hvordan man får alle stemmer i spil er et af de centrale spørgsmål i indsatser for borgerinddragelse. Både for at opfylde det demokratiske princip om at give alle plads og for at få adgang til den store viden, der ligger hos borgerne.  

Ved de tre møder blev den første del af udfordringen løst gennem cafe-formatet hvor publikum sad sammen ved borde med tid til snak; ved invitation til spørgsmål og kommentarer og ved runderne ved foreningsbordene. Men hvordan så høste den vigtige viden og perspektiver fra borgerne?  

Her kommer den røde postkasse ind i spillet. Midt mellem de lokale politikere og forvalterne, som inviterede til at skrive kommentarer og spørgsmål. En rigtig god idé, da omlægningsspørgsmålet godt kan være følsomt for nogle, og det ikke er alle der har lyst til at stå frem med deres kommentarer. Postkassen gav mulighed for at henvende sig direkte til de kommunale politikere og forvaltere på en diskret måde.  

En anden god mulighed for at få flere perspektiver frem, som dog ikke blev udnyttet til fulde, var runden med fri snak ved bordene. Hvad nu hvis hvert bord ved bordrundens afslutning var blevet bedt om at aflevere én fælles observation eller ét spørgsmål til salen? Det havde løftet noget af den fælles samtale fra bordsamtalerne op, som ellers forblev relativt usynlig for resten af deltagerne, og det havde givet arrangørerne et bredere billede af, hvad der rørte sig i lokalet. Det kan man overveje til de næste informationsmøder i Holbæk eller andre kommuner, som altså kan lære af erfaringerne fra Holbæk. 

Holbæk Kommune skal have ros for at forsøge at blande de to deltagergrupper – lodsejere og også de borgere, der ikke direkte har jord involveret men alligevel noget på spil. Som nævnt har de fleste kommuner ind til nu fokuseret på lodsejerdialogen og haft mere begrænset dialog med den bredere borgergruppe. Så det er godt, at Holbæk nu vover springet til også den bredere borgerinvolvering. Det er vigtigt at lære af, udbrede til andre kommuner og bygge videre på frem mod den nødvendige bredere folkelige samtale og samarbejde om treparten.