Kystvandrådet – vigtigt med et fælles vidensgrundlag i den grønne trepart 

Når man færdes i dialogen om den grønne trepart, bliver det hurtigt tydeligt, at der kan være ret stor forskel på, hvordan de forskellige aktører oplever den problemstilling, treparten skal være med til at løse.  

Er det overhoved landbrugets kvælstof, der er problemet eller nærmere overløb på rensningsanlæggene? Hvilken rolle spiller udledningen af fosfor, og ville det ikke være lettere at gøre noget ved det? Og hvad med påvirkningen fra det varmere havvand pga. klimaændringerne, muslingetrawl, miljøfarlige stoffer og fiskeri? 

Personlige erfaringer spiller ind: ”Jeg har set masser af fisk i fjorden”. Eller landmænd der måler kvælstofmængden i vandet fra egne drænrør og ikke kan genkende myndighedernes data på kvælstof-belastningen fra deres marker. 

Kort sagt: Der kan være mange forskellige virkeligheder, når det kommer til opfattelsen af fjordens og naturens tilstand, afhængigt af hvem man spørger – og det kan stå i vejen for den nødvendige fælles handling. 

Samtidigt er det afgørende, at den handling vi igangsætter for at forbedre situationen for vores natur, hviler på det rigtige faglige grundlag og dermed når det bedst mulige resultat. 

Derfor er det vigtigt med et godt og ikke mindst fælles vidensgrundlag i den grønne trepart. 

Kystvandrådets bidrager til fælles forståelse 

For at styrke både vidensgrundlaget og samarbejdet er der nedsat kystvandråd flere steder i landet i forbindelse med den grønne trepart, herunder også for Roskilde- og Isefjordsområdet. Kystvandrådet har til opgave at bidrage med viden og rådgivning til de lokale omlægningsplaner og hjælpe med at få planerne ført ud i livet. Kystvandrådet for Roskilde- og Isefjord har således planlagt at komme med flere videnskabelige analyser og undersøgelser af de to fjorde og deres opland over de kommende måneder. 

Midt i marts afholdt Kystvandrådet de to første offentlige møder om deres arbejde. Nærmere bestemt om presfaktorer i Roskilde- og Isefjord. Professor Karen Timmermann fra DTU Aqua fremlagde analyserne og spørgelysten blandt det ca. 60 deltagere var stor. Der blev svaret på alt fra betydningen af andre belastningsfaktorer på fjorden som spildevand, fosfor, bundtrawl efter muslinger og klimaændringer, til hvad det præcist er, der måles på, når målet om ”god økologisk tilstand” skal nås. God og relevant information, og man må antage, at alle gik mere oplyste fra møderne.  

En forudsætning for fælles handling 

Kystvandrådets arbejde er et godt eksempel på den vigtige indsats for at styrke det fælles vidensgrundlag for den grønne trepart. Et fælles vidensgrundlag der ikke kun er afgørende for at vælge de rigtige løsninger – men også er en vigtig nøgle til at skabe en fælles forståelse af problemerne.  

En større fælles forståelse, der på mange måder er forudsætningen for den nødvendige fælles handling for at gennemføre treparten.  

Derfor er Kystvandrådet arbejde vigtigt. Og derfor er det afgørende, at den viden, der skabes, bliver formidlet bredt, så endnu flere kan blive en del af den fælles indsats for vores fjorde og vores natur.