Hvordan forankrer vi treparten lokalt?

Af Troels Dam Christensen, projektleder, Grønt Omstillingsforbund 

Vigtige erfaringer med folkelig inddragelse i treparten: Kræver nærhed, timing og lokal forankring  

Der er stor aktivitet i den grønne trepart, over 1200 omlægningsprojekter er nu i proces. Samtidigt gør det nye regeringsgrundlag, at der bliver sat yderligere gang i den grønne omstilling af landbrug og landskab. Det betyder, at arbejdet med at sikre folkelig forankring og opbakning til den store omlægning af vores fælles landskab bliver endnu mere vigtig. I vores projekt om folkelig forankring af den grønne trepart har vi gennem et seminar og en rapport samlet de foreløbige erfaringer fra arbejdet. De peger på en række anbefalinger til hvordan kommuner, civilsamfund og andre aktører kan gribe arbejdet med den folkelige involvering an.   

Godt gang i omlægningsprojekterne under treparten 

For nylig udsendte Kommunernes Landsforening, KL en vigtig analyse af status for den grønne trepart. Analysen konkluderer, at treparten er kommet rigtigt godt fra start. Samtlige 23 lokale treparten og alle landets kommuner harprincipvedtaget omlægningsplaner inden udgangen af 2025. Omlægningsplanerne indeholder over 5.600 potentielle projekter, og primo maj 2026 er ca. 1.200 projekter allerede i gang med forundersøgelser eller etablering.  

Det er et godt resultat, der viser, at der ind til videre er opbakning og interesse fra mange aktører til at gå ind i treparten. Meget kan stadig gå skævt, og analysen fra KL peger også på vigtige udfordringer for den videre proces, men ind til videre må man sige, at der er god fremdrift i den planlagte store omlægning af vores fælles land og landskab.   

Et ambitiøst regeringsgrundlag – gør folkelig inddragelse endnu mere vigtigt 

Samtidigt kom så det nye regeringsgrundlag, med ambitionen om en endnu større omlægning af det danske landbrug, større beskyttelse af grundvand, bedre svinevelfærd, en ambitiøs biodiversitetslov og meget andet. Store ændringer for at bringe Danmark i en mere grøn retning – efterspurgt af en stor del af befolkningen i forbindelse med folketingsvalget i marts. 

Men hvis de store ændringer skal lykkes på en bæredygtig måde, er det nødvendigt med folkelig forståelse, inddragelse og dialog. I forvejen er omstillingen under den grønne trepart udfordret, fordi der ind til nu kun har været en ret begrænset inddragelse af befolkningen ud over de lodsejere, der ejer jorden, der skal omlægges. Dermed er der risiko for at miste forståelse og opbakning, og samtidigt misse de store muligheder for positive effekter af en inddragelse afen bredere del af befolkningen.  

Med regeringsgrundlaget og de store forandringer, der er målsat her, er det blevet endnu vigtigere at styrke den folkelige samtale. For at sikre borgernes opbakning og forståelse, men også for at sikre den nødvendige dialog mellem de forskellige befolkningsgrupper, så det ikke ender i øget polarisering og konflikt. Det handler om, at omlægnings- og omstillingsprocessen bliver så bæredygtig som muligt – ikke bare miljømæssigt men også økonomisk, socialt og demokratisk. 

Seminar om erfaringerne med folkelig inddragelse i treparten 

Det var derfor med endnu større aktualitet og betydning, at vi her i maj indkaldte til midtvejsseminar i vores projekt om at styrke den folkelig forankring af treparten. Deltagerne var en dedikeret kreds af aktører, der er tæt involveret i treparten og i folkelig involvering. Herunder fra kommuner omkring Roskilde-Isefjord, KL, grønne organisationer, landbruget, forskning, demokratiorganisationer og andre institutioner. Formålet var at drøfte erfaringerne med at styrke den folkelige involvering, bl.a. på baggrund af vores foreløbige aktiviteter. Inden seminaret havde vi som oplæg udsendt en rapport om vores erfaringer ind til nu, med fokus på tre vigtige udfordringer og opgaveområder i treparten –udfordringer som er beskrevet nedenfor. 

Trepartens benspænd og opgaver 

Den bredere borger-inddragelse omkring treparten støder ind i den udfordring, at det meste af jorden, der er medtaget i omlægningsplanerne, er privat og de private lodsejere ofte ikke umiddelbart er interesseret i, at andre borgere skal bestemme, hvad der skal ske på deres jord. Kommunerne er under tidspres for at sikre, at udtagningen og dialogen med lodsejerne sker så hurtigt og smertefrit som muligt, så de tøver ofte med den bredere borgerinddragelse – og har titheller ikke ressourcer til at sikre en bred involvering ud over lodsejerdialogen. Så hvordan sikrer man alligevel en bredere borgerinddragelse i trepartsprocessen? 

Forskelligt vidensgrundlag og virkelighedsopfattelser står i vejen for fælles handling 

Samtidigt skal man ikke have været ret længe i dialogen om treparten for at se, at der er ret forskellige opfattelser af virkeligheden og problemstillingen blandt aktørerne i treparten. Til alle lodsejermøder bliver der fra landbrugets side givet udtryk for, at det nok i højere grad er spildevand frem for landbrugets gødning, der er problemet med kvælstofudslippet til vores indre farvande. Og der er generelt stor forskel på vores natursyn og forståelse af, hvad der skal til for at sikre en rig natur og biodiversitet. Hvis det skal lykkes med større fælles handling under treparten, er det derfor også en forudsætning med større fælles vidensgrundlag- og forståelse. Selv om ikke alt kan løses med større fælles viden -noget skyldes basale interessemodsætninger – så forudsætter fælles handling generelt fælles forståelse og viden. Så hvordan skal indsatsen for den folkelige involvering så bidrage og forholde sig til det? 

Behovet for at se på det store perspektiv – treparten er mere end en omlægningsproces 

Et tredje udfordrings- og opgaveområde for den folkelige involvering er det bredere perspektiv på treparten. Treparten har i øjeblikket fokus på omlægningsprocessen, hvor næsten 400.000 ha landbrugsjord skal tages ud og laves om til natur, vådområder, ekstensivering med græs og lignende. I sig selv en kæmpestor opgave. Men der er brug for at se treparten som mere end det. Som en mulighed for at også at forholde sig til hvordan landdistrikterne skal se ud i fremtiden: Hvilke erhverv skal der være, hvilket liv skal man kunne leve, hvad er de nye muligheder? Altså et bredere perspektiv, som også rummer de positive fremtidige muligheder, som treparten kan bringe med sig i landdistrikternesåvel som i landbruget. Hvordan ser en mere bæredygtig landbrugsproduktion ud, kan landbruget fungerer som naturforvalter, hvad er muligheder for nye oplevelseserhverv med den nye natur osv. Vi tror, at et sådant bredere syn på omstillingen under treparten, kan rumme mange gode muligheder. Så hvordan bringer man dette perspektiv ind i indsatsen for den folkelige involvering i treparten?     

Anbefalinger til videre arbejde med folkelig forankring 

Disse tre spørgsmål og flere andre blev diskuteret på seminaret. Ikke overraskende rummede dialogen mange emner og forslag til løsninger, blandt andet.: 

• Borgerinddragelse er vigtig – men hvornår og hvordan er afgørende. Ingen one size fits all – og rækkefølge og kontekst er nøglen. 

• Ikke alle områder skal have samme ambitionsniveau for inddragelse – nogle meget andre ikke.  

• Borgerinddragelse er både potentiel stopklods og dåseåbner – god facilitering og klar forventningsafstemning er vigtig, hvis den skal lykkes uden at bremse processen. 

• Landsbyerne og det lokale civilsamfund er undervurderede ressourcer i treparts-forankringen – ofte har de vigtig viden og ønsker og muligheder for handling. 

• Kommuner efterspørger konkrete modeller for borgerinddragelse tilpasset kontekst og ambitionsniveau – vigtigt med erfaringsudveksling mellem kommunerne. 

• Det er ikke altid mangel på viden der blokerer – det er også mangel på fælles forståelse og tillid, og det kræver tid og samvær at opbygge. 

• Unge er i høj grad fraværende i trepartsprocessen – hvad gør vi ved det? – Der er ved at blive opbygget erfaringer fra flere aktører om unge-inddragelse, herunder Gate21. 

• Konkret naturviden og naturforståelse mangler ofte blandt aktører – en vigtig opgave at løfte. 

• Det lokale og konkrete er indgangen: Folk kan blive enige om, at den lokale sø eller fjord har det dårligt – og den fælles problemforståelse kan bygges derfra. 

• Der er behov for at koble treparten til den større fortælling om lokalsamfundets fremtid – bosætning, erhverv, natur, adgang – for at skabe bredere folkelig opbakning og positive muligheder. 

• To spor er nødvendige: 1) en nær, konkret lodsejerdialog funderet i fælles problemforståelse, 2) en bredere politisk samtale om hvad treparten kan betyde bredere for det gode liv på landet. 

• Der er brug for at tænke treparten ind i lokaldistriktsudvikling og generelle kommunalplanlægning. 

• Samtalen må ikke drukne i teknik og tal – det bredere narrativ om hvad treparten handler om er vigtigt. 

• Fortællingen skal starte ved „hvad vil vi ændre?” og ende ved „banen er kridtet op, så VI kan gøre noget” – ikke ved at ”nogen gør noget ved det på vores vegne”.  

Dette er blot et udsnit af nogle af de vigtige pointer, der kom frem på seminaret, og som vi i Grønt Omstillingsforbund vil inddrage i vores videre arbejde. Vi håber på fortsat godt samarbejde med deltagerne fra seminaret og andre interesserede, om hvordan erfaringerne kan gavne og styrke den folkelige involvering i treparten – og dermed den store forandring af vores fælles land og landskab, der skal ske over de kommende år. 

I forbindelse med seminaret udarbejdede vi i Grønt Omstillingsforbund en rapport om vores aktiviteter og erfaringer ind til nu. Denne kan læses her