Boganbefaling: Start med Stedet

Af Marie Holt Richter, Grønt Omstilllingsforbund

Naturgenopretning, vådlægning af lavbundsjorder, solcelleparker, vindmøller, biodiversitetsprojekter og naturnationalparker. Hestedebatter, ulve, modstridende interesser, natursyn og viden. Vi lever i en tid, hvor kommuner og myndigheder står midt i konkrete beslutninger om, hvordan de involverer borgere og lokale aktører, og hvor risikoen for modstand, mistillid og forsinkede projekter efterhånden er tydelig for alle.

Hvordan sikrer man, at de mennesker, der bor og lever med forandringerne tættest på, ikke ender i protest og modstand, men inddrages på måder, der opleves som retfærdige og meningsfulde af dem, og som skaber både fremdrift og sammenhold? Hvordan gør man dette i et felt præget af stor forskellighed, kompleksitet og tidspres? Og hvad sker der på det psykologiske plan hos både individer, i og mellem grupper og i organisationen? Det er de centrale spørgsmål i den nye bog “Start med stedet – hvad er på spil i forandring af landskaber”.

Om bogen

Bogen udkom på Djøf Forlag lige før sommerferien og er skrevet af tre af Danmarks erfarne forskere inden for borgerinddragelse, samskabelse og lokal forandringsledelse: Anne Tortzen, Annika Agger og Manon de Jongh. Den henvender sig til kommunale medarbejdere og planlæggere, beslutningstagere i stat, region og kommune, konsulenter og procesfacilitatorer, studerende og forskere samt, naturligvis, borgere og lokale foreninger, der arbejder for lokal sammenhæng og grøn omstilling.

Forfatternes formål er ikke kun at diagnosticere problemet, men at give et konkret sprog til at forstå, hvad der egentlig er på spil for mennesker hvis landskab forandres, og for dem, der har ansvaret for forandringerne.

Bogen skriver sig ind i rækken af litteratur og metoder til samarbejde om grøn omstilling bredt set, og arealomlægning og landskabsforandringer mere specifikt, herunder forskningsprojektet Samskabte Landskaber og metoderne Samskabende forhandling og Dialogbaseret planlægning. Med Start med stedet kombinerer Tortzen, Agger og de Jongh deres tre fagligheder, et demokratiperspektiv, et planlægningsperspektiv og et psykologisk perspektiv, til at beskrive de bevidste såvel som ubevidste psykologiske dynamikker, der altid er på spil i planlægningsmæssige og demokratiske samarbejdsprocesser, og de tilbyder indsigter, der kan omsættes til bedre, mere holdbare processer og initiativer, som opleves som retfærdige og værdiskabende af de involverede parter.

Bogens kapitler

Kapitel 1 skitserer, hvad der er på spil i de aktuelle forandringer af landskaberne, hvorfor det er vigtigt at arbejde med “steder” i stedet for “arealer”, samt redegør for bogens empiriske grundlag. Kapitel 2 og 3 giver derefter læseren begreber til at forstå processer og samarbejde om stedforandring: kapitel 2 ud fra et samfundsvidenskabeligt, demokratisk og planlægningsmæssigt perspektiv, og kapitel 3 ud fra en psykologisk forståelsesramme, der ser på det, der foregår under overfladen i samarbejdet.

Kapitel 4-6 giver gennem tre konkrete cases et detaljeret indblik i, hvorledes disse processer og dynamikker kan se ud: Vork Projektet, hvor kommune og landbrug søger fælles fodslag om jordomlægning i Vejle Ådal, som forløber for Grøn Trepart; klimatilpasningen af Gudenåen, hvor et tværkommunalt samarbejde skal forene stærke følelser og lang historisk tilknytning til åen med et forsøg på at bygge bro mellem forskellige opfattelser af tid, natur og viden; og den borgerdrevne kystsikring i Juelsminde, hvor Hedensted Kommune lader et lokalt digelag selv tage ansvar for kystsikringen og udvikle en plan i dialog med naboer og lokalområde, med fokus på en retfærdig og gennemskuelig proces.

Alle tre cases er eksempler på myndighedsdrevne forsøg med nye samskabelses- og samarbejdsmodeller. De beskriver en del af de udfordringer, der knytter sig til samarbejde om landskabsforandringer, og giver stemme til nogle af de involverede aktører. Hver case bidrager med læringspunkter om samskabelse og inddragelse samt metodiske overvejelser, og hvert kapitel rummer bokse med afklaringer af casens elementer og afsluttes med gode råd til praktikere.

Kapitel 7 samler trådene på tværs af de tre cases, både stedbaseret og psykologisk, og peger på, hvordan man bedst rammesætter og faciliterer processer om grøn omstilling: om modstand og medskabelse, konfliktens koreografi, autoritetsdynamikker, og hvorledes ledelse og opgaveløsning tager nye former i grønne omstillingsprocesser og -projekter. Bogen afsluttes med et internationalt og demokratisk udblik.

Hvorfor er bogen vigtig netop nu?

Det er løbende blevet tydeligere og bredere anerkendt, at de kommende landskabsforandringer kræver både inddragelse af og samarbejde med de berørte aktører; at dette ikke kun involverer de store lodsejere, men også små lodsejere, borgere og lokale foreninger; og at samarbejdet kræver nytænkning af både rammer, former og roller. Den grønne omstilling kræver, at aktører med forskellige interesser stoler på hinanden og kan arbejde sammen, finde fælles mål og skabe mening på tværs, og at der skabes arenaer, hvor mennesker kan lufte deres bekymringer og behov, så det ikke kun bliver de højest råbende og ofte polariserende eller ekskluderende stemmer, der definerer problemer og løsninger i den kollektive forståelse.

For Grønt omstillingsforbund Roskilde og alle andre, der arbejder med at skabe og bidrage til gode processer omkring landskabsforandringerne, er det essentielt at kunne at bygge bro og skabe tillid og fælles meningsdannelse på tværs af forskelligheder. Og her giver bogens kombination af fokus på stedets betydning, mangfoldigheden af aktører og kompleksiteten af opgaverne, kombineret med den psykologiske indsigt, yderst værdifuld viden og forståelse. I det følgende giver vi et indblik i hvordan.

Ikke arealer, men steder, stedstilknytning og stedsans

Med titlen Start med stedet sætter de tre forfattere spot på stedet forstået som både en fysisk lokalitet, som sociale og mentale rum og som historisk formede og identitetsbærende enheder. Tilgangen følger indsigterne fra forskningsprojekter som Samskabte Landskaber samt Agger og Tortzens tidligere projekt Klima, demokrati og samskabelse, hvor pointen er, at det sjældent giver mening at møde et landskabsprojekt med en fast inddragelsesskabelon hentet et andet sted fra. I stedet plæderer de for det, de kalder en stedbaseret tilgang: at man i planlægningsmæssige processer omkring alle omstillinger, der vedrører landskaber, er nødt til at tage de berørtes stedtilknytning alvorligt som en faktor, der har indflydelse på, hvorledes de oplever de planer, processer og løsninger, man som myndighed vil involvere dem i. Man kunne også betegne det som ’stedslig retfærdighed’.

Her bliver ’stedsans’ et centralt begreb, som betegner de evner, man må besidde som myndighed, som projektleder og som organisation. Uden stedsans risikerer man kun at aktivere de negative følger af folks stedstilknytning og får ikke gavn af det engagement og de ressourcer, der ligger i samme. Dermed bliver ledelse til ’stedbaseret ledelse’, en tilgang, der anerkender den kraft, der ligger i menneskers tilknytning til deres steder, lokalsamfund og landskaber, og evnen til at navigere i spændingsfeltet mellem lokale værdier, interesser og fælles handling.

Det psykologiske arbejde under overfladen

Der findes efterhånden en del bidrag til samskabende planlægning og den stedbaserede tilgang. Der, hvor Tortzen, Agger og de Jonghs arbejde især adskiller sig, er ved at gå i dybden med de, ofte ubevidste, psykologiske dynamikker hos individer, i og mellem grupper og i og mellem organisationer og aktører. Ved at tilføje en psykologisk faglighed tilbyder de et sprog for de underliggende processer, som kan give offentlige medarbejdere og andre, der beskæftiger sig med forandring af landskaber og steder, en bedre forståelse såvel som nye handlemuligheder.

Pointen her er, at diskussionerne på overfladen handler om fysiske, planlægningsmæssige spørgsmål, regulativer, jordpriser, virkemidler, men at der nedenunder ligger store følelser og store uenigheder om viden, værdier og natursyn, og at processerne lykkes langt bedre, hvis man anerkender disse og formår at arbejde reflekteret og respektfuldt med dem. Forfatternes præmis er, at det ikke er nok at lytte til de lokale stemmer; man skal forstå de grundlæggende psykologiske mekanismer og følelsesmæssige dynamikker, der former modstand og tillid i omstillingsprocesser. Forskellighed er et centralt vilkår i samarbejder mellem aktører, der har vidt forskellige udgangspunkter, hvad angår opgave, rolle, organisatorisk ophæng samt stedstilknytning, viden og natursyn. Her bliver det vigtigt at kunne arbejde bevidst med mangfoldighed, intergruppepsykologi, “os-dem”-dynamikker samt evnen til ’mentalisering’, altså til at “kunne se sig selv udefra og de andre indefra, og at kunne holde flere perspektiver i spil samtidig, også når følelser er stærke” (47). På samme måde handler håndteringen af mangfoldighed ikke kun om, hvordan man sikrer, at de forskellige perspektiver inkluderes, men også om at opbygge evnen til rent faktisk at se, hvordan de andres perspektiver kan skabe værdi for helheden, i stedet for at forsøge at reducere forskelligheden gennem for eksempel stereotypificering og magt.

Bogen leverer en overskuelig indføring i disse psykologiske begreber, som omfatter både de individuelle, de organisationspsykologiske og de gruppedynamiske processer. Forfatterne trækker blandt andet på et psykodynamisk systemteoretisk perspektiv, “som gør det muligt at diskutere det spændingsfelt, hvor de største udfordringer og muligheder i grøn omstilling opstår” (37), og fokuserer på, hvad der sker i samarbejder på tværs, og hvordan opgaven, organiseringen omkring den og de forskellige roller giver vilkårene for samskabelse og samarbejde på tværs.

Et gennemgående tema er dermed det usynlige, psykologiske arbejde i procesledelse, den ofte oversete indsats, det kræver at få samarbejdet mellem meget forskellige parter (myndigheder, lodsejere, borgere, interesseorganisationer) til rent faktisk at lykkes. Dette perspektiv gør det muligt ikke kun at forstå de følelsesmæssige dynamikker, når der gribes ind i folks steder, ejendomsret, retfærdighedssans, viden, værdier og natursyn, men også hvordan man kan håndtere dem og selv agere i dem, både hos de berørte og hos de kommunale medarbejdere, i organisationen og omkring opgaven.

Samtidig belyses ikke kun de berørtes perspektiv men også dynamikkerne hos og mellem kommunale medarbejdere, organisationen, opgaven og borgerne. Med denne viden kan det blive lettere at skabe et frugtbart udgangspunkt for dialog og samarbejde om de store forandringer, som kan skabe synergi mellem den lokale viden og hverdag og den faglige ekspertise, som har givet grund til forandringerne, og som både tager hensyn til de lokale værdier og de bredere samfundsmæssige mål.

I brede omstillingsprocesser som de aktuelle landskabsforandringer, hvor demokrati og inddragelse er en reel ambition, er forskellighed og kompleksitet to centrale vilkår, man ikke kan komme uden om. Start med stedet giver gode redskaber til at forstå og håndtere den altid tilstedeværende psykologiske dimension i dette gyngende felt.

Om forfatterne

Anne Tortzen er cand.scient.pol. og ph.d. i forvaltning fra Roskilde Universitet, med en afhandling om samskabelse i danske kommuner. Hun har i 15 år drevet virksomheden Center for Borgerdialog, der rådgiver kommuner og andre offentlige organisationer om borgerinddragelse og samskabelse. Hun står desuden bag flere andre udgivelser om samskabelse, blandt andet “Kort og godt om samskabelse i praksis” (sammen med Manon de Jongh, 2021) og “Klima, demokrati og samskabelse” (2023, sammen med Annika Agger).

Annika Agger er ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet. Hun forsker i borgerinddragelse, samskabelse og lokal klimahandling, og har sammen med Tortzen skrevet flere artikler og bogkapitler om, hvordan kommuner kan fungere som katalysatorer for lokal klima- og naturindsats, blandt andet med afsæt i cases som Klimalandsby Vandel og Møn Biosfære.

Manon de Jongh arbejder ligeledes med dialog, samarbejde og procesledelse og har tidligere samarbejdet med Tortzen om praksisnær formidling af samskabelse, blandt andet gennem kurser for projektledere om dialog og samarbejde i grønne omstillingsprojekter.

Med denne fælles baggrund i både forskning og mangeårig praksiserfaring fra danske kommuner giver de tre forfattere bogen en sjælden kombination af teoretisk tyngde og jordnær anvendelighed.

Afslutning

Start med stedet er ikke en bog, man læser færdig og lægger fra sig. Det er en bog, man vender tilbage til, næste gang et projekt går i hårdknude, og man har brug for sprog til at forstå hvorfor. For alle, der arbejder med grøn omstilling, borgerinddragelse eller lokal udvikling, er den et redskab, det er værd at have stående inden for rækkevidde.

Bogen kan findes hos boghandlere og på Djøf Forlags egen webshop, hvor Djøf-medlemmer får rabat.