0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Temadag om den grønne trepart i Roskilde- og Isefjord | Natur, vand og landskaber

Skrevet af:
Maia Victor-Dose

Temadag om den grønne trepart 

Fælles handling for mere natur, rent vand og levende landskaber

5. februar 2026 kl. 14.00–21.00
På Roskilde Bibliotek

Hvordan sikrer vi sunde fjorde, rent grundvand, flere levesteder for vilde dyr og planter – og mere natur i vores landskaber? Og hvordan kan vi som borgere være med til at gøre en forskel lokalt?

Den grønne trepart er den nye politiske aftale, der skal sætte gang i en omfattende omstilling af vores landskaber, natur og landbrug. Ofte fylder tekniske måltal for kvælstof, CO₂ og kompensationsordninger mest i debatten. Men bag tallene ligger nogle af de vigtigste opgaver, vi står overfor som samfund: at skabe mere og bedre natur og beskytte vores fjorde, vandløb og grundvand.

Denne temadag handler om at forstå, hvad den grønne trepart betyder for dit lokalområde – og hvordan lokale fællesskaber og borgere kan spille en aktiv rolle i de forandringer, der er på vej.

Mød dem, der allerede er i gang

På temadagen møder du lokale foreninger og fællesskaber, som arbejder med beskyttelse af Roskilde- og Isefjord, mere natur og biodiversitet, renere grundvand, skovrejsning, naturpleje og meget mere.

Du får:

  • Faglig viden fra eksperter om vandmiljø, grundvand, biodiversitet og sammenhængende natur
  • Indblik i, hvad den grønne trepart betyder i kommunerne omkring Roskilde- og Isefjord
  • Inspiration til, hvordan lokalsamfund kan bidrage til løsningerne

Programmet starter kl. 14.00 med en grundig introduktion til den grønne trepart og veksler derefter mellem faglige oplæg, præsentationer fra aktive foreninger samt tid til dialog og netværk.

Dagen byder blandt andet på:

  • Karen Timmermann, professor i kystøkologi og medlem af Biodiversitetsrådet, giver baggrund for den grønne trepart med særligt fokus på biodiversitet og fjordenes tilstand
  • Birgit S. Hansen, KL’s repræsentant for grøn trepart, giver et overblik over den samlede status for den grønne trepart for hele landet
  • Jannik Egelund og Søren Laursen, forvaltere fra Roskilde Kommune, fortæller om status for grøn trepart omlægningsplanerne i kommunerne omkring Roskilde- og Isefjord
  • Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker fortæller om behovet for beskyttelse af vores grundvand i relation til den grønne trepart
  • Danmarks Naturfredningsforening giver oplæg om behovet for større sammenhængende naturområder og mulighederne for det i treparten, herunder for Roskilde- og Isefjord-området
  • En række lokale foreninger præsenterer deres projekter og erfaringer med at skabe forandring

Hele dagen vil der være stande, hvor du kan møde foreninger og fællesskaber, der arbejder med natur, vandmiljø, biodiversitet samt læring, kunst og kultur i lokalområdet.

Derudover er der fællesspisning og Jens Skou Olsen, jazzmusiker og underviser på Roskilde Festivalhøjskole, leverer aftenens kulturelle indslag med en musisk talk om forholdet mellem menneske og natur med overraskelser fra istiden.

Hvem er temadagen for?

Temadagen er for alle, der:

  • Vil vide mere om, hvad der sker med naturen i deres lokalområde omkring Roskilde- og Isefjord
  • Er nysgerrige på den grønne trepart og dens betydning i praksis
  • Overvejer at engagere sig i natur- og miljøarbejde
  • Allerede er aktive i en forening og vil møde andre engagerede
  • Bare har lyst til at blive klogere i godt selskab

Kom og vær med til at forme fremtidens landskaber. Sammen kan vi gøre en forskel for naturen, vandet og de levesteder, som alt liv – også vores eget – afhænger af.

Praktisk information

Sted: Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethesvej 14
Dato: Torsdag den 5. februar 2026
Tid: 14.00–21.00 (drop-in, gratis adgang)
Fællesmiddag kl. 18.30 (tilmelding og betaling her)

PROGRAM

14.00–15.15

Velkomst

Den grønne trepart – baggrund, status og muligheder

Oplæg og dialog om den grønne trepart og dens betydning for natur, vandmiljø og landskaber – både nationalt og lokalt i Roskilde- og Isefjord-området.

Der sættes blandt andet fokus på:

  • Fjordenes tilstand og biodiversitet
  • Status på den grønne trepart
  • Hvordan trepartsplanerne er landet lokalt og nationalt
  • Udfordringer og muligheder i praksis

Der vil være tid til spørgsmål og dialog.

Oplægsholdere:
Karen Timmermann, professor i kystøkologi og medlem af Biodiversitetsrådet
Birgit S. Hansen, KL’s repræsentant i den grønne trepart
Jannik Egelund og Søren Laursen, forvaltere, Roskilde Kommune

15.15–15.45

Pause og foreningsstande

Kaffe og mulighed for at besøge 8–10 foreningsstande med dialog og spørgsmål til lokale aktører.

15.45–16.05

Fagligt indlæg 1: Kan vi sikre vores drikkevand gennem den grønne trepart – og hvad skal der til?

Oplæg om grundvandsbeskyttelse og drikkevand i relation til den grønne trepart.

Oplægsholder:
Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker

16.05–16.45

Det gør vi allerede – lokale indlæg

Lokale foreninger og aktører fortæller om deres arbejde med blandt andet skovplantning, grundvandsbeskyttelse og indsatser i Roskilde- og Isefjord-området.

Med bidrag fra:
Skovgro
Roskilde Oplevelseshavn
Red Isefjord

16.45–17.15

Åbent ved standene

Mulighed for at møde foreninger og fællesskaber ved standene og tage dialogen videre.

17.15–17.35

Fagligt indlæg 2: Sammenhængende naturområder – hvorfor er der brug for dem, og hvilke muligheder giver treparten?

Oplæg om behovet for større sammenhængende naturområder og mulighederne i den grønne trepart, med særligt fokus på Roskilde- og Isefjord-området.

Oplægsholder:
Danmarks Naturfredningsforening

17.35–18.00

Det gør vi allerede – lokale indlæg om naturbeskyttelse

Indlæg om lokal naturbeskyttelse på land og i vand, økologi m.m.

Med bidrag fra:
Nationalparken
Flere aktører (tbc)

18.00–18.30

Åbent ved standene

Mulighed for dialog og spørgsmål med lokale aktører

18.30–19.30

Fællesmiddag (Kræver særskilt tilmelding)

19.30–21.00

Kulturelt aftenindslag: Musisk talk om forholdet mellem menneske og natur

En stemningsfuld afslutning med musisk talk og overraskelser fra istiden.

Ved:
Jens Skou Olsen, jazzmusiker og underviser på Roskilde Festivalhøjskole

Programmet opdateres løbende. Vi tager forbehold for ændringer, efterhånden som dagen falder på plads.

Andre nyheder du kunne være interesseret i

Blog: Hvad skal det nytte?  
Læs mere
Bliv frivillig grøn treparts-guide i dit lokalområde 
Læs mere
Roskilde vil ændre madkulturen: Ny millionbevilling skal gøre plantebaseret mad til hverdag 
Læs mere
Kontakt

Mail: info@go-roskilde.dk
Telefon: 20 76 00 26
Kongemarken 30, 4000 Roskilde
CVR 43118935

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev