Kystvandrådet – vigtigt med et fælles vidensgrundlag i den grønne trepart
Læs mere
Det kræver både indsigt, nysgerrighed og omhu at invitere lodsejere ind i omlægningsprojekter, der påvirker deres jord og hverdag. Mange års erfaring som udtagningskonsulent i marken har lært Mikael Kirkhoff Samsøe, at de bedste samtaler opstår, når man lægger forudgående planer til side og i stedet lytter oprigtigt til de bekymringer og ønsker, der fylder hos den enkelte. I denne artikel deler Mikael konkrete eksempler og metoder til at skabe respektfuld og konstruktiv dialog i praksis.
Mikael Kirkhoff Samsøe arbejder hos Udtagningskonsulenterne, som bindeled mellem lodsejere, kommuner og myndigheder. Han hjælper med at finde de bedste steder til nye projekter og guider lodsejerne gennem muligheder, tilskud og praktiske beslutninger.
De bedste tips i mødet med lodsejerne er:
Find den vinkel, der begejstrer dem
Den gennemgående erfaring fra Mikael Kirkhoff Samsøe er, at god lodsejerdialog begynder med ægte interesse for den person, du møder. Derfor tager Mikael ud og opsøger folk, der hvor de er, hvor han spørger ind til det, der optager dem – ofte helt konkrete og jordnære ting fra deres hverdag. Det etablerer tillid og velvillighed, så paraderne sænker sig, og samtalen kan åbne sig. ”Vi skal lytte til, hvad der tænder den enkelte lodsejer, og så bygge videre på det,” fortsætter Mikael. Han tager afsæt i netop den vinkel, der motiverer den enkelte, når han fortsætter den videre dialog om det konkrete omlægningsprojekt.
Mikael fortæller om et møde, han deltog i, mellem en kommune og en lodsejer, der talte helt forbi hinanden, hvor kommunen talte om rent drikkevand, og lodsejeren talte for ejendomsrettens ukrænkelighed. Mikael kendte denne lodsejer, og han vidste hvad der begejstrede ham, så Mikael bragte landmandens store ønske om skov på banen og fortalte, at kommunen gerne ville betale og plante skoven for ham for at beskytte grundvandet. Så vendte samtalen, og de fandt et fælles sprog.
Oplagte naturgevinster, hvor driften alligevel halter
En central del af dialogen handler om at få landmanden til at se på sin bedrift med friske øjne: Hvilke marker giver egentlig værdi, og hvilke gør ikke? ”Nogle marker pløjes af princip, fordi det gjorde deres bedstefar, også selvom tørven er brændt af, og marken står under vand,” fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe. Her starter de bedste indsatser, hvor projekterne kan skabe både mere natur og robust drift. ”Det er ikke enten-eller, det er både-og løsninger, vi leder efter, med projekter der både tager noget kvælstof og giver noget natur” siger Mikael. En anden oplagt mulighed er at udtage jord, der ligger ned til den våde del af marken, så landmanden kan beholde arealet, og i stedet have græssende dyr ved vådområdet, så prioriteringen ofte bliver en reel gevinst.
Adgangsforhold: fra skrækhistorier til realitetscheck
Adgangsforhold er ofte et af de mest følsomme emner i lodsejerdialogen. Forestillinger om løse hunde, affald og fritgående besøgende kan hurtigt spænde ben for ellers gode projekter. Mikael fortæller om et lodsejermøde, hvor aftalen næsten var skrevet under, indtil en af de kommunale medarbejdere nævnte muligheden for at opsætte et fugletårn i området. Alarmklokkerne kørte hos lodsejerne, og projektet faldt fra hinanden netop på grund af frygten for øget offentlig adgang.
Bekymringerne er ofte bundet i skrækhistorier, som Mikael møder med et realitetscheck. Ved store vådområde-projekter bliver området efter omlægning hurtigt omfattet af §3-beskyttelse fra Naturbeskyttelsesloven, der beskytter lysåbne naturtyper og vådområder. Borgere må ifølge loven gerne færdes på §3 arealer, og dette skaber uroligheder hos lodsejerne. Ved vådområde-projekter møder Mikael denne bekymring med et realitetscheck. “Der er ikke nogen, der færdes i området i dag, fordi der er vådt. Nu bliver der endnu vådere, så der kommer ikke flere mennesker, der går rundt på dit areal,” forsikrer Mikael. Dialogen om adgangsforhold handler ofte om at skabe realistiske forventninger og vise løsninger, som fx stier, der styrer færdslen væk fra markerne.
Lodsejermøde: rammesætning skaber ro
Som facilitator til lodsejermøder hjælper Mikael både kommuner og lodsejere med at holde samtalen på sporet. Lodsejermøder kan hurtigt glide i mange retninger, så derfor starter Mikael altid med at rammesætte dagens fokus tydeligt: Det handler om den grønne trepart – ikke om spildevand eller vinterens skraldeindsamling. Så kan dialogen udvikle sig konstruktivt uden at spilde tiden. Stemningen kan let vende til lodsejermødet, når bare én lodsejer deler gode erfaringer og taler for omlægningen, og Mikael oplever ofte, hvordan skeptiske landmænd påvirkes positivt af deres kollegaer.
Derudover peger Mikael på, at omlægningsprojekter skal forstås i lyset af landmændenes måde at arbejde og tænke på. “Bønder er vant til at slå til og handle, når kornprisen passer. De forstår ikke, at det tager to år med en forundersøgelse,” uddyber han. Derfor søger mange det mest arealeffektive virkemiddel, hvor minivådområder ofte virker mere attraktive end ekstensivering, der umiddelbart kræver udtagning af langt mere landbrugsjord for at få samme effekt – selvom det til gengæld giver mere natur. Det handler om at tage dialogen om de faglige løsninger med forståelse for landmændenes logik, tempo og økonomiske virkelighed.
Samarbejde opstår i de lokale møder
Hvordan kan vi skabe mere lokal handling og samvirke mellem borgere og lodsejere?
Mikael oplever, at det bedste samarbejde opstår i de små lokale møder, hvor der skabes en samtale mellem naboer, der alle har en interesse i netop dette nærområde. Mikael fortæller om et møde, hvor en lodsejer manglede tid til at holde agerhøns – og pludselig tilbød en efterlønner sin hjælp, der havde erfaring med at holde agerhøns, og en lokal biavler ville gerne donere blomster til formålet. Det udviklede sig til et fælles projekt. Mikael anbefaler møder med grupper på omkring 12 deltagere, hvor alle tør byde ind, og samtalen får liv. Mikael fremhæver ”Det er, når vi snakker sammen, vi finder de gode løsninger.”
Med Mikaels erfaringer står det lysende klart, at vejen til gode projekter går gennem tillid, lokalkendskab og dialog. Når vi giver plads til samtalen, nedbrydes barrierer, og vi finder de muligheder og varige løsninger, som både naturen og lodsejerne kan se sig selv i.
