Et mere omsorgsfuldt landbrug kræver fælles handling og bedre vilkår. Det var budskabet, da vi i samarbejde med Andelsgårde inviterede til debat.
Den grønne trepart har bidraget til at sætte turbo på diskussionerne om fremtidens landbrug. For samtaler om treparten er ikke kun samtaler om kvælstof og hektar, men også hvordan vi vil producere vores mad, om livet i landdistrikterne og om forholdet mellem land og by. Og de handler om, hvilke vilkår og kompetencer den næste generation af jordbrugere skal have for at kunne gøre tingene anderledes.
Der er uenigheder og poler, men der er også mange, der er åbne for forandring. Derfor skaber Grønt Omstillingsforbund rum for samtaler på tværs om fremtidens landskaber og landbrug.
Den første af dem fandt sted en tirsdag aften i starten af november på Roskilde Bibliotek, hvor vi sammen med Andelsgårde havde en fuldt pakket sal til filmforedrag og panelsamtale. Udgangspunktet var spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe et mere omsorgsfuldt landbrug.
Et livsbekræftende landbrug
Aftenen begyndte med et filmforedrag ved Isabelle Denaro, der med udvalgte klip fra sin film Landbrugets natur satte rammen for samtalen og gav et smukt og nærværende indblik i det regenerative landbrug og i de mennesker, der arbejder med det. Særligt stærkt stod nogle ord fra Sandra Willumsen, fra det fællesskabsdrevne Farendløse Æblemosteri og den regenerative jordbrugsuddannelse: ”Uforudsigelighed, taknemmelighed og afmagt. Det er det, som både sociale fællesskaber består af, og som biologiske systemer konfronterer os med hele tiden, og det vi skal arbejde ud fra.” Og det er sådan, at man skaber et ”livsbekræftende landbrug”, som Isabelle Denaro formulerede det. Det er at samarbejde med, og give de allerbedste vilkår for jordens mikroliv og livsprocesser. Det der skaber livskraftige, robuste planter, som ikke har brug for pesticider, og sund jord, der kan optage overflødig CO2 fra atmosfæren – og endda selv lave vand, når der er brug for det, sådan som agronom og ekspert i jord, Hanne Gundersen forklarer det i filmen.
Flere er åbne for forandring, end vi tror
Efter filmen samlede vi et panel med tre forskellige indgange til fremtidens landbrug: Marie Boesen fra Andelsgårde, der selv har erfaring med at drive regenerativt jordbrug, Eva Max Andersen fra gartneruddannelsen på Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, og Markus Schaumburg-Müller fra Danske Landbrugsskoler. Sammen diskuterede vi, hvordan vi klæder den næste generation af landmænd og jordbrugere på med ny viden, en dybere forståelse af samspillet med naturen og lysten til at dyrke jorden med omsorg.
Når der tales om landbrugets omstilling, bliver det ofte en fortælling om modsætninger: gammelt mod nyt, konventionelt mod regenerativt, land mod by. Men en af samtalens vigtige pointer var, at interessen for nye og mere omsorgsfulde måder at drive landbrug på er langt bredere. Den findes ikke kun blandt regenerative jordbrugere og økologer men også blandt konventionelle landmænd, der arbejder med jordsundhed og regenerative principper på deres bedrifter. Og den findes på uddannelserne og blandt de unge, der skal overtage jorden.
Lukas Olesen, nyuddannet konventionel planteavler og formand for Landbo Ungdom, efterlyser selv undervisning i naturformidling og skovlandbrug på landbrugsuddannelserne samt møder mellem landbrugseleverne og det omgivende samfund. Og Eva Max Andersen kunne fra scenen berette, at eleverne på Vilvorde fortæller folk fra Justitsministeriet, at de på ingen måde er interesserede i at arbejde med husdyr, med den nuværende standard for dyrevelfærd.
Det er en vigtig erkendelse, for det betyder, at omstillingen ikke starter fra nul. Der er allerede et fælles fundament at bygge på, og som vi kan finde, hvis vi tør tale sammen på tværs.
Omstilling kræver omstilling
Men omstillingen kan ikke hvile på ildsjælene alene. Som Marie Boesen påpegede, er de økonomiske vilkår og eksisterende rammer i øjeblikket så vanskelige, at den regenerative bevægelse i dag i høj grad drives frem af ildsjæle, som betaler en høj pris i form af økonomisk utryghed og uholdbare arbejdsvilkår. Marie fortalte, hvordan hun selv måtte op på en 60 timers arbejdsuge stykket sammen af events og skolehaver på gården samt eksterne underviserjobs, for overhovedet at muliggøre sin drøm om at dyrke grøntsager. Og senest har mange stemmer fra både regenerative, økologiske og konventionelle producenter skåret de urimelige vilkår for grøntproducenter herhjemme ud i pap for danskerne i forskellige artikler.
Så interesse og vilje er ikke nok til at skabe et mere omsorgsfuldt landbrug, hvis rammerne gør det for dyrt og for hårdt. Hvis landbruget skal omstille, skal hele ”fødekæden” omkring det ligeså: landbrugsstøtte, kapital og ejerskabsformer, fødevaresektor, detailhandel – og forbrugere. Det kræver, at alle led tager ansvar for at skabe den værdikæde, hvor det bl.a. kan betale sig at sælge grøntsager fra små, regenerative jordbrug og lokalt forankrede landbrug.
Derfor er det vigtigt at lytte til de mange stemmer fra producenterne. Og det er glædeligt, at politikere og andre stærke aktører er begyndt at tage bolden op. Det ses f.eks. i Tænketanken FREJs Bælgfrugtpartnerskab, hvor aktører fra hele fødevarekæden arbejder på at øge produktionen og forbruget af danske bælgfrugter. Og i Madtankens projekt i 2025, hvor 31 aktører fra hele værdikæden er gået sammen for at finde løsninger, der skal sikre mere dansk frugt og grønt på tallerkenerne.
Udvid adgangen til jord
Et stort spørgsmål er, hvordan den næste generation af jordbrugere overhovedet skal få jord under støvlerne i det nuværende billede af høje jordpriser og øvrige omkostninger, der gør det svært for unge landmænd – ikke mindst de der gerne vil dyrke mere naturvenligt – at få egen jord.
Derfor talte panelet også om, hvordan nye måder at eje og forvalte jord på kan være en del af løsningen. Andelsgårde er netop grundlagt for at udvide adgangen til jord for nye jordbrugere og gøre det nemmere at være lille, lokal og bæredygtig grøntproducent. I Andelsgårdes model ejes jorden i fællesskab, finansieret af medlemmernes kontingent, og stilles til rådighed for jordbrugere, der vil dyrke den med omsorg.
En anden model, som i øjeblikket er under udvikling, er ideen om kommunalt samarbejde med regenerative jordbrugere. Hvordan det kan se ud i praksis, er netop blevet drøftet på et seminar om alsidige bynære jordbrug på RUC, hvor man også præsenterede et visionspapir.
Kommunerne kan gøre en stor forskel ved at give adgang til jord, som nye jordbrugere kan starte på. De kan udpege passende arealer, skrive dem ind i byplanerne og lave langvarige kontrakter. Kommunerne kan desuden integrere den lokale fødevareproduktion i relevante strategier og styrke adgangen til lokale markeder ved at formidle historierne om de lokale jordbrug. Og de kan give jordbrugerne en rolle som naturforvaltere i fællesskab med lokalsamfundet, f.eks. gennem samarbejde om kreaturer på græs.
Det store budskab her er, at fællesskabsdrevne landbrug som CSA (Community Supported Agriculture) ikke kun bør være civilsamfundets og jordbrugernes opgave, men også en indsats for kommuner og stat.
Lokale skridt mod forandring
Så hvordan skaber vi et landbrug, der giver liv til jorden, naturen og lokalsamfundene, og hvor flere får mulighed for at dyrke jorden på nye måder? Der findes ikke ét svar. Men aftenen på Roskilde bibliotek viste, at svaret skal findes i fællesskab: mellem forskellige typer landmænd, mellem uddannelser og praktikere og mellem producenter og forbrugere. For fremtidens landbrug er ikke kun et spørgsmål for landmænd eller politikere men angår os alle.
At vi har alle en rolle at spille, blev også tydeligt under de afsluttende spørgsmål fra salen. Her meldte flere deltagere sig på banen med konkrete idéer til lokal fødevareproduktion, og en deltager meldte sig endda med to hektar jord til formålet. Det var præcis den sociale fantasi, vi havde håbet at invitere ind i rummet den aften, og vi tager ideerne med videre i Grønt Omstillingsforbunds arbejde med at styrke den folkelige forankring af den grønne trepart.
—–
Aftenen var den første i en række arrangementer, hvor vi sætter landbrug, landdistrikter og livet mellem land og by under lup. Så hold øje med vores kanaler, der kommer mere.
Tak til Roskilde bibliotek og Andelsgaarde, tak til Isabelle Denaro og panelet, og til de mange engagerede deltagere for en inspirerende og vigtig samtale.
Link til Denaros film, Landbrugets natur
Link til Interviewet med Lukas Olesen
Link til Visionspapir for kommunale samarbejder om bynære jordbrug
Link til Frejs bælgfrugtpartnerskab
Link til Madtankens Dansk frugt og grønt
Link til Andelsårde
Link Jordvirkes rapport: Lad det gro.






Bliv en del af fællesskabet – støt den grønne omstilling og få adgang til kurser, events og lokale varer
Mail: info@go-roskilde.dk
Telefon: 20 76 00 26
Kongemarken 30, 4000 Roskilde
CVR 43118935
Lavet af GreenWebdesign