Hvorfor er lokal klimahandling vigtig?
Læs mere
Lokale energifællesskaber aflaster det kollektive net, fører værdi tilbage til lokalområdet og giver større ejerskab til og medvirken i den grønne omstilling. Allerede i 2018 kom EU med direktiver, der skulle understøtte lokale energifællesskaber – men i Danmark mangler der stadig klare retningslinjer og anbefalinger, så bl.a. kommuner famler sig frem. Og vejen for borgere og virksomheder, der overvejer fællesskaber, er lang og fyldt med faldgruber.
Men det kan lade sig gøre – og i denne artikel prøver vi at forklare nogle af de forhold, man kommer til at tage stilling til når man begiver sig ud på rejsen.
I 2018 kom EU med et af flere direktiver, der skulle understøtte etableringen af lokale energifællesskaber i alle medlemslandene. Noget Europa-kommissionen gerne ser etableret i alle kommuner med over 10.000 indbyggere senest i 2025.
Direktiverne er en del af en bevægelse imod styrkede og mere fleksible energisystemer i Europa. Energifællesskaber aflaster det kollektive energinet ved at åbne for muligheden for at lokale aktører selv kan producere og forsyne sig selv med energi. Med energifællesskaber kan man derudover føre mere værdi tilbage til det lokalområde, der producerer energien, når beboerne, institutionerne og virksomhederne i et område selv har et ejerskab over den producerede energi
I Danmark er direktiverne omsat i Elforsyningsloven og i Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber. Men der mangler stadig klare anbefalinger og retningslinjer for energifællesskaber som en del af omstillingen til vedvarende energi. I den nyindsatte nationale energikrisestab, NEKST, er man f. eks. kommet med 27 anbefalinger, der skal sætte skub i udbygningen af sol- og vindenergi på land. Anbefalingerne er inddelt i en række temaer, hvoraf ét handler om VE-attraktivitet for lokalområder, men her nævnes energifællesskaber ikke som en mulighed. Det er på den måde overladt til de enkelte kommuner at tolke, hvordan anbefalingerne “øget økonomisk incitament for opstilling af VE (vedvarende energi, red.)” eller “frivillig aftalebaseret salg af elektricitet fra VE til naboer” ser ud i relation til energifællesskaber. De to nævnte anbefalinger er derudover i meget tidlige stadier af politisk stillingtagen.
I Roskilde Kommune kommer dette til udtryk ved, at man guider til etablering af varmeløsninger for private og foreninger, der ligger uden for et fjernvarmeområde uden at nævne mulighederne for etablering af energifællesskaber.
Energifællesskaber er grundlæggende en samling af lokale aktører, der går sammen om at etablere grøn energi i et område. Det kan f.eks. være kommunale institutioner, virksomheder, lokale boliger/landsbyer og gårdejere, der sammen har anpart i et VE-anlæg (vedvarende energi-anlæg), der både kan forsyne den enkelte husstand og det kollektive net med el og varme. Energifællesskabet kan organiseres som vist på figur 1. Medlemmerne har en andel i et VE-anlæg, som forsyner både dem selv og det kollektive elnet med strøm. Der kan derudover etableres, eller bruges et allerede eksisterende, fjernvarmeselskab, som kan være medpart i energifællesskabet. Fjernvarmeselskabet kan forsynes med strøm fra VE-anlægget og dermed forsyne medlemmerne af energifællesskabet med fjernvarme ud over det kollektive fjernvarmenet.
Der er grundlæggende 4 komponenter i et energifællesskab.
Fordelene er mange ved denne model. Man opnår et lavere klimaaftryk ved at etablere vedvarende energi, man sikrer energibesparelser ved en øget energieffektivitet og et lavere forbrug, der kun skal dækkes af det kollektive elnet i perioder med lav VE-produktion. Derudover er der fællesskabsfordele i at energifællesskabet kan stå for etableringen og driften af produktionen.
Der skelnes mellem VE-fællesskaber, som fremgår i EU’s VE-direktiv fra 2018 og borgerenergifællesskaber, som fremgår i EU’s El-markedsdirektiv fra 2019. Begge typer af energifællesskaber eksisterer som en samling af de aktører, der er relevante for det givne VE-projekt. De to typer adskiller sig bl.a. fra hinanden i dansk sammenhæng ved, at medlemmer af VE-fællesskaber skal befinde sig i nærheden af deres VE-projekter, som energifællesskabet ejer. VE-fællesskaber giver i nogle tilfælde mulighed for, at man kan dele strøm bag en hovedmåler, hvilket medfører besparelser på bl.a. tarifering og gebyrer. Borgerenergifællesskaber deler derimod strømmen via det kollektive elnet med begrænset mulighed for besparelser på lokal tarifering.
Begge typers formål er først og fremmest at etablere vedvarende energi som forsyning og at give medlemmerne miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for decideret økonomisk gevinst.
For at danne et energifællesskab skal man etablere en ejerskabsstruktur. Det kan f.eks. være et andelsselskab eller en forening, som parterne kan være en del af, og som er egnet til at varetage de opgaver og beslutninger, som skal kunne håndteres af et energifællesskab. Energifællesskaber Danmark anbefaler umiddelbart de to organisationsformer, men andre selskabsformer kan også være relevante. Se Jespers skriv om VE ejerskabsformer. Den ene form, som Energifællesskaber Danmark anbefaler, er andelsselskabet med begrænset ansvar (A.M.B.A), og den anden er en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A).
Fordelen ved andelsselskabet er bl.a, at parterne har en ligeværdig position i selskabet, hvor den øverste myndighed enten er en generalforsamling, der giver alle andelshavere mulighed for at deltage eller et repræsentantskab, hvor der er udpeget repræsentanter. Denne organisationsform muliggør på forhånd veldefinerede vedtægter i forhold til investeringer, drift og afregning for den forbrugte energi.
Foreningsmodellen er mere åben og fleksibel, idet den organiseres efter nærmere aftale mellem parterne. Man kan tilpasse foreningen mere konkret til dens formål, men modellen kræver dog også en højere grad af deltagelse af medlemmerne, og den stiller højere krav til præcisering af aftaler i forhold til den konkrete organisering af foreningen og dens vedtægter. Hos andelsselskabet er organiseringen mere tydelig og standardiseret fra start, hvilket måske gør den mere indbydende for den almene borger.
Du kan downloade standardvedtægter for de to selskabsformer herunder:
Et godt eksempel på et allerede eksisterende energifællesskab, der indeholder mange forskellige aktører, er Sydstevns Energifællesskab. Det består af en række landsbyer i området, som er gået sammen for at danne fællesskabet. Energifællesskabet skal levere el til det enkelte medlem og til en kollektiv varmeløsning. Den kollektive varmeløsning organiseres i et fjernvarmeselskab, som er en del af energifællesskabet. Sydstevns Energifællesskab er et A.M.B.A og består af både borgere, små- og mellemstore virksomheder, kommunale bygninger, selvejende institutioner og andre organisationer.
Organisationsformen ses på “figur 2”, hvor alle aktører figurerer inklusive fjernvarmeselskabet.
Produktionsanlægget består af solceller og vindmøller, der bliver dimensioneret efter at kunne dække mest muligt forbrug i området uden at være nødt til at sende for meget overskydende strøm ud af energifællesskabet. Solceller etableres både på private tage og i fælles anlæg. Bestyrelsen træffer afgørelse om indoptagelse af anlæg ift. rentabilitet og pris overfor medlemmerne.
Der er 1.917 husstande i området, derudover virksomheder og institutioner, og man arbejder i øjeblikket på at komme op over 80% tilslutning til el- og varmeforsyningen i området. Selve etableringen af VE-anlæg er i proces.
(Figur 2, Sydstevns Energifællesskab organiseringsdiagram)
Et andet eksempel på et mindre energifællesskab, der er på et tidligere stadie i sin udvikling end Sydstevns Energifællesskab er Energifællesskab Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fra kommunens side havde man vurderet, at området havde potentiale for lokal fjernvarme, så Borris Rådet fik igangsat en analyse af mulighederne for etablering af en lokal varmeforsyning og et lokalt VE-baseret energifællesskab. Hertil, med støtte fra Region Midt, fik de også analyseret mulighederne for at opstille vindmøller og etablere solceller på tage til en lokal egenproduktion af VE.
Der er i øjeblikket en lokal borgerdialog i gang om den videre proces for etableringen af en lokal fælles varmeforsyning og i tillæg dertil et VE-baseret energifællesskab.
Ved en lav tilslutning til varmeforsyningen vil en løsning med termonet og decentrale varmepumper være fordelagtig for dem, mens en løsning med en varmecentral og fjernvarmerør forudsætter en høj tilslutning. Begge dele er fordelagtigt frem for en udbygning med individuelle varmepumper, siger Energifællesskaber Danmark.
Området består af 362 boliger og dertil 9 virksomheder og 11 institutioner.
Her er behovet først og fremmest en varmeforsyning, som i længden kan drives af en VE-løsning af sol og vind, samlet i et energifællesskab. Man har allerede identificeret plads til 2-3 vindmøller og omkring 8.600 m² solceller på tage af hallen, institutioner og virksomheder.
Energifællesskaber Danmark er nu kommet med en håndbog og en samling gode eksempler på cases, der kan hjælpe interesserede på vej til at forstå, hvordan et energifællesskab kan dannes og hvilke fordele det indebærer for beboere i et område, der måske ikke ligger inden for et etableret eller potentielt fjernvarmesystem, eller som bare er interesseret i at speede processen op for en hurtigere omstilling til et bæredygtigt energisystem i Danmark, der kan understøtte det stigende el-forbrug, vi kommer til at opleve på bagkant af den teknologiske udvikling. F.eks. i forhold til elektrificering af transportsektoren.
Man kan opstille fire overordnede fordele ved energifællesskaber (fra energifaellesskaber.dk).
Energifællesskaber:
Giver robuste og levedygtige lokalsamfund
Skaber lave og stabile priser
Er bedre for miljøet
Aflaster elnettet og sikrer energiforsyningen nationalt
Der er flere steder, man kan søge støtte og tilskud til at komme i gang med sit energifællesskab. De fleste puljer går til screening og indledende analyser af mulighederne for etableringen af VE-anlæg organiseret som et energifællesskab i et givent lokalområde.
Energistyrelsen tilbyder en fjernvarme-pulje til fjernvarmeselskaber, der vil energieffektivisere deres fjernvarmenet (f.eks. med VE). Grøn Puls guider til at søge denne pulje.
Derudover tilbyder Energistyrelsen også “tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling”, som forventes at genåbne i 2. halvår i 2024.
Puljen støtter to typer ansøgere:
Roskilde Kommune har også en pulje til screening af fælles varmeløsninger og understøttelse af lokale varmegruppers arbejde.
Sydstevns Energifællesskab fik bl.a. støtte som et “større projekt” fra Energistyrelsen og derudover også 200.000 kr. i støtte til forundersøgelse af projektet af Andel Holding og 200.000 kr. af LAG Sjælland Syd (lokale aktionsgrupper finansieret af EU).
