Hvorfor er lokal klimahandling vigtig?
Læs mere
Måske skal vi tænke helt nyt og putte mange flere udfordringer i gryden på en gang i stedet for at forsøge at tackle sundhed, trivsel, klima, mobilitet og energi i ret adskilte pakker?
Det var hvad der rumsterede i mit hoved, da jeg havde hørt Jeff Risom, Partner and Chief Innovation Officer fra Gehl Architects (se mere her) holde oplæg for 35 ivrigt lyttende tilhørere på Rådhuset i slutningen af september.
Og jeg har egentlig nok altid tænkt, at alt for store problemer bedst deles op i mindre problemer, der løses hver for sig. Så hvorfor blande mobilitet og mad sammen – selvom jeg jo godt ved, at måden vi motionerer på og mængden af motionen sammen med vores madvaner har kæmpe indflydelse på vores sundhed. Og på klimaet. Og på trivslen. Som også afhænger af om der er steder vi har lyst til at være, og, ikke mindst, være sammen med andre.
Men måske skal vi indse, at vi netop ikke kan tackle nogle af vores største udfordringer – CO2-udledninger, overvægtskrise, trivsel, mobilitet – hvis vi kun tænker i for eksempel en Roskilde Spiser Grønt -uge, en Vi-cykler-på-arbejde uge, en skolernes motionsdag, en sundhedsdag. Alt sammen rigtigt gode initiativer – men vi skal have fat i meget større håndtag, hvis det skal batte, og i håndtag som hænger sammen.
Så der f.eks. er mere plads til mennesker end til biler (som var et af Gehl’s selling points da Times Square i New York blev forvandlet) – også i de mindre bysamfund i vores kommune. Og så der, i samme åndedrag, bliver længere (men også sjovere) at gå eller cykle til skolen, fordi bilerne ikke længere kan køre helt hen til indgangsdøren for at sætte ungerne af. Og så vores dygtige handlende, lærere, kantinepersonale, foreninger, skolebestyrelser, restauranter mv sammen hjælper hinanden med at fokusere på klimagode og sunde madvaner og madfærdigheder, og på at få bevægelse og motion gjort til en meget mere uundgåelig – og efterspurgt – del af vores liv. Og så den kollektive trafik understøtter at vi kan tage cyklen, nå toget – og at vi kan stole på den virker (ja, her sukker vi så lidt).
Alle kan og skal ikke prøve at takle alle problemer altid – det vil være kaos. Men et samlet perspektiv – skønne, sunde, grønne steder at leve -; en samtale mellem alle gode kræfter i et lokalområde; tålmodighed og fremsynethed til det lange seje træk; og, inspireret af Gehl, omformning af de fælles fysiske by- og landsbyrum vi færdes i så de understøtter visionen – det kunne jo være, det var det, der kunne give blivende resultater for klima, for sundhed og for trivsel. Nudging, som det vel hedder nu om dage, ikke kun på et felt, ikke kun på en måde, og ikke leveret af løftede pegefingre, men af vores egne fællesskaber på torve, i haller, i stuer og andre steder.
Jeg hører til i Svogerslev, og tænker straks at man da måske kunne gen- og nyskabe et byliv også her – vi har købmænd, kirke, kro, klub og skole, men pladserne ved dem er kun til biler – mange biler. Og hovedgaden – som i sin tid blev lukket for den stigende trafik mod Holbæk – er igen blevet stærkt trafikeret på grund af boligområderne vest for den gamle landsby, hvor man kun kan komme ud ved at køre lige dér, hvor der kunne være et stort torv til mennesker med nogle spændende foodtrucks, en cafe, en parcourbane, en….
Jeg er sikkert naiv. Også når jeg tænker at Svogerslev, som jeg kender godt, nok ikke er så enestående – mon ikke der også er muligheder i Ågerup, Gadstrup, Jyllinge og Viby med flere steder? Eftermiddagen med Jeff satte tankerne i gang om hvordan vi kan finde de lidt større håndtag, der tilsammen kan give os lidt større indflydelse på den fremtid vi ønsker. Naivt eller ej, hvad er så egentlig alternativet?
Synspunkterne er skribentens.
