Klima og grøn omstilling fylder mere end nogensinde i den lokale debat. Med Grønt Omstillingsforbunds kandidattest kan vælgerne i Roskilde få indblik i, hvordan partierne vil prioritere de næste års indsatser – fra varmeforsyning og energiproduktion til transport, forbrug, natur og ressourcer. Denne side giver dig et overblik.

Hvad er kandidattesten?

Kandidattesten er et spørgeskema, som 33 kommunalvalgskandidater i Roskilde har besvaret. Spørgsmålene tager udgangspunkt i kommunens Klimaplan 2024 og omfatter emner som vedvarende energi, energieffektivisering, mobilitet, forbrug, affald og cirkulær økonomi samt natur og biodiversitet. Formålet er at tydeliggøre politiske forskelle og ligheder – på en måde, så det forhåbentligt er let at sammenligne på tværs af partier.

Du kan finde den fulde rapport over svarene på alle 33 spørgsmål her.

Hvis du vil se svarene fra en enkelt kandidat, kan du se dem her.

Sådan bruges oversigten

På siden her finder du en tematiseret opsummering, der samler partiernes hovedlinjer inden for seks områder. Du kan gå direkte til de enkelte områder ved at klikke på temaet herunder:

1. Generelle spørgsmål
2. Energi og varmeforsyning
3. Transport og mobilitet
4. Landbrug og arealanvendelse
5. Forbrug og scope 3 (CO₂-belastning fra importerede produkter)
6. Klimatilpasning

Opsummeringen giver et hurtigt indtryk af, hvor kandidater fra de forskellige partier står. Det er vigtigt at vide, at de forskellige kandidater fra det samme parti ikke nødvendigvis har svaret det samme. Når vi laver en oversigt over, hvad partierne mener, kan partiet derfor figurere ved flere svar. Vi har forsøgt at markere, når partiet er delt på et spørgsmål. Partierne er listet alfabetisk efter partibogstav. 

Sådan går du videre

• Start med den tematiserede opsummering for at se de vigtigste forskelle.
• Hvis du er blevet nysgerrig på at se detaljer fra besvarelsen så dyk ned i rapporten her. Mange af kandidaterne har skrevet interessante kommenterer til de enkelte spørgsmål. I rapporten er der link til kommentarerne fra de enkelte kandidater under hvert spørgsmål.

Målet med kandidattesten er ikke at udpege “rigtige” eller “forkerte” svar, men at skabe gennemsigtighed om retninger og prioriteringer. Håbet er, at flere borgere får et klart grundlag for at stemme – og for at deltage i den lokale dialog om, hvordan Roskilde bedst når sine klima- og bæredygtighedsmål.

Tematiseret opsummering af Kandidattesten:

Kandidaternes syn på Roskildes grønne omstilling

Grønt Omstillingsforbund har spurgt kandidaterne til kommunalvalget i Roskilde 2025, hvordan de vil arbejde med klima og bæredygtighed i kommunen.

Her kan du få et overblik over, hvordan partierne prioriterer indsatsen inden for energi, borgerinddragelse, transport og mobilitet, forbrug & byggeri, og klimatilpasning.

Sammenstillingen viser de overordnede linjer i partiernes grønne politik lokalt.

Generelle spørgsmål

Vi har stillet fire spørgsmål af generel karakter om arbejdet med Klimaplanen i Roskilde Kommune:

1. Vil du arbejde for at skabe mulighed for, at borgerne løbende kan følge målopfyldelsen i klimahandleplanen.
2. Skal alle Roskilde Kommunes forbrugsbaserede udledninger (scope 3) medregnes/fremgå af Grønt Regnskab for at vise det reelle klimaaftryk fra Roskilde Kommune som virksomhed (og dermed også potentialet for reduktioner)?
3. Hvordan vil du sikre dig, at klimahandleplanen er opdateret med de nyeste ændringer af EU- og national lovgivning på energi-, bygnings- og miljøområdet?
4. Hvordan vil du sikre dig, at alle fagcentre har kompetence til rådighed til at udarbejde klimavurderinger ifm. oplæg til politiske beslutninger?

De generelle spørgsmål er medtaget for at sikre, at det politiske beslutningsgrundlag er til stede og tilstrækkeligt oplyst samtidig med, at der tages stilling til borgerinddragelse og målopfyldelse med afsæt i Klimahandlingsplanen. 

Overordnet viser de 4 spørgsmål, at de fleste kandidater og partier langt hen ad vejen er enige. Der, hvor uenigheden opstår, er en bekymringen for om emnerne kræver øget dokumentation og ressourcer til opfølgning. Her lidt flere detaljer:

• Vil du arbejde for at skabe mulighed for, at borgerne løbende kan følge målopfyldelsen i klimahandleplanen.
  • Går ind for årlig status på målopfyldelse. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B delt)
    • Konservative Folkeparti (C)
    • Socialistisk Folkeparti (F delt)
    • Liberal Alliance (I)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Moderaterne (M delt)
    • Venstre (V)
    • Danmarksdemokraterne (Æ delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
  • Går ind for at etablere arbejdsgruppe mellem klimaråd og civilsamfund. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Moderaterne (M delt)
    • Danmarksdemokraterne (Æ delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
    • Alternativet (Å)
• Skal alle Roskilde Kommunes forbrugsbaserede udledninger (scope 3) medregnes/fremgå af Grønt Regnskab
  • Ja, CO2-belastning skal veje lige så tungt som økonomi. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F delt)
    • Danmarksdemokraterne (Æ delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
    • Alternativet (Å)
  • Ja, det vil være en vigtig parameter ved politiske beslutninger
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B delt)
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F delt)
    • Liberal Alliance (I)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Moderaterne (M)
    • Danmarksdemokraterne (Æ delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
  • Nej, vi skal først og fremmest sikre at vi anvender borgernes penge, så vi får mest velfærd for pengene. Kandidater fra:
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Venstre (V)
• Hvordan vil du sikre dig, at klimahandleplanen er opdateret med de nyeste ændringer af EU- og national lovgivning på energi-, bygnings- og miljøområdet?
  • Jeg vil bede om, at forvaltningen hvert halve år udsender oversigt over nyeste lovændringer med forslag til justering af handleplanen. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
    • Alternativet (Å delt)
  • Jeg forventer at forvaltningen orienterer politiske udvalg, når det er relevant. Kandidater fra:
    • Kandidater fra alle partier
  • Klimaplanen er vedtaget og skal efter planen revideres om 3½ år. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Venstre (V delt)
• Hvordan vil du sikre dig, at alle fagcentre har kompetence til rådighed til at udarbejde klimavurderinger ifm. oplæg til politiske beslutninger?
  • Klimavurdering skal være fast punkt i sagsfremstillinger. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B)
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Moderaterne (M delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
    • Alternativet (Å)
  • Klimavurdering er en god ide, når det er relevant. Kandidater fra:
    • Radikale Venstre (B)
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F delt)
    • Liberal Alliance (I)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Venstre (V delt)
    • Danmarksdemokraterne (Æ delt)
    • Enhedslisten (Ø delt)
  • Vi skal have fokus på de økonomiske implikationer, jeg har tillid til at forvaltningen påpeger, hvis der er klimaproblemer i en sag. Kandidater fra:
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Moderaterne (M delt)
    • Venstre (V delt)
    • Danmarksdemokraterne (Æ delt)

Energi og varmeforsyning

Energi- og varmeområdet udgør næsten halvdelen af kommunens CO₂-belastning. 

• Biomasse til opvarmning
  • Kandidaterne fra 8 partier har tilkendegivet, at biomasse til opvarmning ikke er CO₂-neutralt: Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Konservative Folkeparti (C delt), Socialistisk Folkeparti (F), Lokallisten Roskilde (L), Moderaterne (M), Enhedslisten (Ø delt) og Alternativet (Å)
  • Kandidater fra Konservative Folkeparti (C delt), Liberal Alliance (I) Danmarksdemokraterne (Æ) og Enhedslisten (Ø delt) vi skal erstatte biomasse med atomkraft.
• Indfangning og lagring af CO2 (CCS)
  • Fortsat støtte til CO₂-fangst og lagring (CCS) fra kandidater fra Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B delt), Konservative Folkeparti (C delt), Socialistisk Folkeparti (F), Lokallisten Roskilde (L), Moderaterne (M), Venstre (V) og Enhedslisten (Ø delt)
  • Modstandere af CO2-fangst og lagring (CCS) er kandidater fra Radikale Venstre (B delt), Konservative Folkeparti (C delt), Lokallisten Roskilde (L delt), Venstre (V delt), Enhedslisten (Ø delt) og Alternativet (Å).
• Solceller på kommunens bygninger
  • Fortalere for at sætte flere solceller på kommunens bygninger er kandidater fra Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Konservative Folkeparti (C), Socialistisk Folkeparti (F), Liberal Alliance (I), Lokallisten Roskilde (L), Danmarksdemokraterne (Æ), Enhedslisten (Ø) og Alternativet (Å).
  • Kandidater fra Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Venstre (V) mener, det er billigere at sætte solceller op i det åbne land. 
  • Socialistisk Folkeparti (F) er desuden tilhænger af at etablere en havvindmøllepark sammen med kommunerne i Fors A/S.
• Borgerinddragelse og energifællesskaber ved lokale VE-anlæg
  • Kandidater fra alle partier på nær Liberal Alliance (I) vil arbejde for, at lokale borgere skal være med i udviklingen og være medejere af nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg), og at kommunen skal gå aktivt ind i etablering af lokale energifællesskaber. 
  • Liberal Alliance (I) mener, at opstilling af solceller og vindmøller skal ske i forståelse med lokale, og at solceller bør placeres fx langs motorveje og at kommunen ikke skal bruge sine midler på at etablere energifællesskaber. Det skal overlades til private initiativer. Kommunen kan hjælpe med hurtig sagsbehandling.
• Energibesparelse i offentlige bygninger
  • Krav om øgning af den årlig energibesparelse i offentlige bygninger ud over det lovbefalede niveau støttes af kandidater fra Socialdemokratiet (A delt), Radikale Venstre (B), Konservative Folkeparti (C delt), Socialistisk Folkeparti (F), Lokallisten Roskilde (L delt), Moderaterne (M delt), Enhedslisten (Ø)
  • Kandidater fra partierne Socialdemokratiet (A delt), Konservative Folkeparti (C delt), Liberal Alliance (I), Lokallisten Roskilde (L delt), Moderaterne (M delt), Venstre (V) og Danmarksdemokraterne (Æ) mener, vi skal holde os til det lovbestemte niveau.

Transport og mobilitet

• Skal Roskilde op i top-3 blandt de kommuner, der har flest kommunale elbiler?

• Roskilde skal i top-tre, kandidater fra:
  • Socialdemokratiet (A)
  • Radikale venstre (B)
  • Socialistisk Folkeparti (F)
  • Lokallisten (L), og anfører desuden bilparken skal udskiftes i det tempo der giver mening. Udskiftningen af kommunale biler skal ske så hurtigt som muligt. Infrastrukturen skal på plads først.
  • Enhedslisten (Ø) og anfører, at der skal fuld skrue på omstillingen, tåbeligt at sætte mål, hvis top tre ikke er særlig godt.
  • Alternativet (Å)
• Ikke enige i besvarelsen indbyrdes, kandidater fra:
  • Det Konservative Folkeparti (C)
  • Liberal Alliance (I): og anfører, at målsætningen er ikke at være i top tre, men at nedbringe CO2. Omstilling skal ske i forsvarligt tempo.
  • Moderaterne (M), anfører desuden at ansvarlighed er nødvendig ift leasingaftaler og driftsøkonomi
  • Venstre (V)
• Skal ikke op i top-tre, kandidat fra:
  • Danmarksdemokraterne (Æ)
• Vil du arbejde for at begrænse privatflyvning fra Tune lufthavn?

• Ja, kandidater fra
  • Socialdemokratiet (A delt)
  • Radikale Venstre (B delt)
  • Socialistisk Folkeparti (F)
  • Lokallisten Roskilde (L delt)
  •  Enhedslisten (Ø)
• Nej, kandidater fra:
  • Konservative Folkeparti (C delt)
  • Liberal Alliance (I)
  • Moderaterne (M delt)
  • Venstre (V delt)
  • Danmarksdemokraterne (Æ)
• Ved ikke, kandidater fra:
  • Socialdemokratiet (A delt)
  • Radikale Venstre (B delt)
  • Lokallisten Roskilde (L delt)
  • Moderaterne (M delt)
  • Venstre (V delt)
  • Alternativet (Å)

• Hvordan skal kommunen støtte lettere adgang til ladestandere for borgerne?
  • Socialdemokratiet (A): Kræve at en andel af parkeringspladser i boligforeninger har ladestandere. Kræve at en andel af p-pladser ved supermarkeder har ladestandere. Øge antallet af kommunens p-pladser med ladestandere. Desuden mener én af kandidaterne, at der allerede er god adgang til ladestandere.
  • Radikale venstre (B): Kræve at en andel af parkeringspladser i boligforeninger har ladestandere. Kræve at en andel af p-pladser ved supermarkeder har ladestandere. Lade markedet bestemme. Øge antallet af kommunens p-pladser med ladestandere.
  • Det Konservative Folkeparti (C): Lade markedet bestemme.
  • Socialistisk Folkeparti (F): Kræve at en andel af parkeringspladser i boligforeninger har ladestandere. Lade markedet bestemme. Vil i dialog med borgere og selskaber om, hvordan det bedst kan lade sig gøre.
  • Liberal Alliance (I): Lade markedet bestemme.
  • Lokallisten (L): Kræve at en andel af parkeringspladser i boligforeninger har ladestandere. Lade markedet bestemme. Øge antallet af kommunens p-pladser med ladestandere.
  • Moderaterne (M):Kræve at en andel af parkeringspladser i boligforeninger har ladestandere. Lade markedet bestemme. 
  • Venstre (V): Lade markedet bestemme.
  • Danmarksdemokraterne (Æ): Lav en ladepark et sted i byen, og lad p-pladserne være i bymidten.
  • Enhedslisten (Ø): Kræve at en andel af parkeringspladser i boligforeninger har ladestandere. Kræve at en andel af p-pladser ved supermarkeder har ladestandere. Øge antallet af kommunens p-pladser med ladestandere. Desuden skal behovet undersøges, da mange allerede har privat adgang.
  • Alternativet (Å): Kræve at en andel af p-pladser ved supermarkeder har ladestandere. Øge antallet af kommunens p-pladser med ladestandere.
• Skal bilernes rolle reduceres i bymidten? Hvilke af følgende forslag vil du arbejde for?
  • Socialdemokratiet (A): Ingen parkering på Stændertorvet. Ønsker p-hus ved Roskilde Gymnasium og at biler parkeres udenfor byen. Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Busdriften fra omkringliggende bydele skal være kvartersdrift. Der etableres cykelstier på alle veje i og til bymidten. 
  • Radikale venstre (B): Ingen parkering på Stændertorvet. P-hus i bymidten finansieret af højere p-afgifter. Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Øge antallet af kommunens P-pladser med ladestandere. Zonen for P- afgifter skal udvides. P- afgiften skal øges i nuværende p- zone. Busdriften fra omkringliggende bydele skal være kvartersdrift. Der etableres cykelstier på alle veje i og til bymidten.
  • Det Konservative Folkeparti (C): Ingen ændringer. Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Bymidten kan blive bilfri, når der er bedre centrumnære p-pladser. 
  • Socialistisk Folkeparti (F): Ingen parkering på Stændertorvet. En bymidte med fokus på gående og cyklende Et P- hus ved Roskilde Gymnasium og handicap P-pladser. Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Busdriften fra omkringliggende bydele skal være kvartersdrift. Der etableres cykelstier på alle veje i og til bymidten.
  • Liberal Alliance (I): Et P-hus i bymidten for at undgå biler der cirkulerer rundt for at finde en p-plads
  • Lokallisten (L): Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Øge antallet af kommunens P-pladser med ladestandere. Zonen for P- afgifter skal udvides. Busdriften fra omkringliggende bydele skal være kvartersdrift.
  • Moderaterne (M): Øge antallet af kommunens P-pladser med ladestandere. Busdriften fra omkringliggende bydele skal være kvartersdrift. Der etableres cykelstier på alle veje i og til bymidten.
  • Venstre (V): Ingen ændringer. Der skal etabaleres flere p-pladser og gratis parkering i minimum 3 timer. Danmarksdemokraterne Æ: Byen skal åbnes op for at både kunder og turister kan komme ind til byen.
  • Enhedslisten (Ø): Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Busdriften fra omkringliggende bydele skal være kvartersdrift. Gratis busdrift fra omkringliggende bydele. Fossilfri bymidte. Elminibusser til ældre og handicappede.
  • Alternativet (Å): Ingen parkering på Stændertorvet. Hastigheden skal være max 30 km/time over alt i bymidten. Øge antallet af kommunens P-pladser med ladestandere. Der etableres cykelstier på alle veje i og til bymidten.
• Under halvdelen af transporten i Roskilde er bæredygtige ture. Hvordan vil du forøge bæredygtig transport?
  • Socialdemokratiet (A):  Gratis busdrift i kommunen – interessant at undersøge det.  Den kollektive trafik skal fremmes. Etablere bilfri cykelgader. Kommunen har allerede gratis låneordning for el-cykler.
  • Radikale venstre (B): Etablere bilfri cykelgader. Kommunen har allerede gratis låneordning for el-cykler. Forholdene for cyklister skal forbedres. Enkelte busruter kan gøres gratis. Busbillet pris kan sænkes, men ikke helt gratis. Gøre det besværligt at være bilist, hvor der er busmuligheder.
  • Det Konservative Folkeparti (C): Der skal regnes på gratis busdrift i kommunen. Etablere bilfri cykelgader. Det er vigtigt at kunder kan komme frem til butikkerne, så vi må bevare p-pladser og bilruter.
  • Socialistisk Folkeparti (F): Gratis busdrift i kommunen- vi kan lære af erfaringer fra Fredericia. Kommunen har allerede gratis låneordning for el-cykler.
  • Liberal Alliance (I): Det er vigtigt at kunder kan komme frem til butikkerne, så vi må bevare p-pladser og bilruter. Vil arbejde for S-togsforbindelse Roskilde Hillerød.
  • Lokallisten (L): Gratis busdrift i kommunen. Det er vigtigt at kunder kan komme frem til butikkerne, så vi må bevare p-pladser og bilruter. Kommunen skal lave gratis låneordning for el-cykler.
  • Moderaterne (M): Gratis busdrift i kommunen bør prøves i to år. Det er vigtigt at kunder kan komme frem til butikkerne, så vi må bevare p-pladser og bilruter.
  • Venstre (V): Det er vigtigt at kunder kan komme frem til butikkerne, så vi må bevare p-pladser og bilruter. Kommunen skal lave gratis låneordning for el-cykler.
  • Danmarksdemokraterne (Æ): Gratis busdrift i kommunen
  • Enhedslisten (Ø): Gratis busdrift i kommunen. Etablere bilfri cykelgader. Kommunen skal lave gratis låneordning for el-cykler. Der skal stadig være tilgængelighed for mennesker med handicap.
  • Alternativet (Å): Gratis busdrift i kommunen. Etablere bilfri cykelgader.

Landbrug og arealanvendelse

• Kommunen bruger penge på projekt om CO₂-fangst (CCS). Skal de penge i stedet bruges til opkøb af lavbundsjord, så vi holder CO₂ i jorden?
  • Intentionen med spørgsmålet var at undersøge kandidaternes prioritering mellem reduktion af CO₂ gennem CCS eller gennem beskyttelse af lavbundsjorde. Af svarene fremgår at dette ikke har været helt klart formuleret. Der er kun 16 svar (ja eller nej) og 19 kommentarer som uddyber svaret eller som forklarer hvorfor der ikke er svaret. På den vis har alle kandidater undtagen 1 forholdt sig til spørgsmålet.

Nedenfor beskrivelse af kryds og udsnit af kommentarer direkte til spørgsmål

• Socialdemokratiet (A): 1 kandidat prioriterer CCS og alle giver kommentarer: CCS er støttet fra staten. Vi skal gøre begge dele. Vrøvl
• Radikale Venstre (B): 1 kandidat prioriterer lavbundsjord og 2 kandidater prioriterer CCS.  2 giver kommentarer: Der må statslige og/eller private midler til.
• Det Konservative Folkeparti (C): 2 kandidater prioriterer lavbundsjord og 1 kandidater prioriterer CCS.  
• Socialistisk Folkeparti (F): Kun 6 kommentarer: understreger at man ikke er ubetinget begejstret for CCS og at udtagning af lavbundsjorde er støttet af staten.
• Liberal Alliance (I): Kun kommentar: Hvis der ikke gøres fremskridt med CCS projektet, skal kommunen sadle om. Opkøb af lavbundsjord vil bidrage til at nå målsætningen.
• Lokallisten (L): 1 kandidat prioriterer lavbundsjord og 1 kandidat prioriterer CCS.  2 giver kommentarer: Vi er ambitiøse i Roskilde kommune på opkøb af landbrugsjord – herunder lavbundsjord
• Moderaterne (M): Kun kommentarer: vil gerne vide mere om fordele/ulemper før jeg tager stilling
• Venstre (V): begge kandidater prioriterer CCS
• Danmarksdemokraterne (Æ): kandidaten prioriterer CCS med kommentar: jeg er bange for at kommunen vil sætte solceller op på disse marker
• Enhedslisten (Ø): 3 kandidat prioriterer lavbundsjord og 1 giver kommentarer: Er der ikke tale om både-og?
• Alternativet (Å): kandidaten prioriterer lavbundsjord

• Vil du arbejde for, at der i lokalplaner stilles krav om levende hegn af hensyn til biodiversiteten?
  • Socialdemokratiet (A): 3 kandidater siger ja. Kommentarer: Det kommer an på området, men biodiversitet skal indgå i lokalplaner. det betyder også noget for miljø og grundvand og ikke kun for biodiversitet og vi gør det allerede
  • Radikale venstre (B): 1 kandidat siger ja og 1 siger nej. Kommentar: Det kommer an på området, men biodiversitet skal indgå i lokalplaner
  • Det Konservative Folkeparti (C): 1 kandidat siger ja og 2 siger nej
  • Socialistisk Folkeparti (F): alle 7 siger ja. Kommentar: Det kommer an på området, men biodiversitet skal indgå i lokalplaner, Fremtiden for biodiversiteten er dyster.
  • Liberal Alliance (I): kandidaten siger ja
  • Lokallisten (L): 1 kandidat siger ja og 3 siger nej
  • Moderaterne (M): 1 kandidat siger ja og 1 siger nej
  • Venstre (V): 1 kandidat siger nej
  • Danmarksdemokraterne (Æ): Kommentar: Kommunen skal ikke bestemme
  • Enhedslisten (Ø): alle 4 siger ja. Kommentar: Der skal være krav om hvor stor en andel af en grund, der må befæstes. 
  • Alternativet (Å): kandidaten siger ja.
• Hvilken procentdel af budgettet skal afsættes til natur og hvilken procentdel af arealet skal afsættes til beskyttet natur?
  • Socialdemokratiet (A): 2 kandidater siger mindst 1% af budgettet og 3 siger 20% af arealet. Kommentar: vigtigt at finansiere i samarbejde med andre interessenter feks. EU. mål om 20% af arealet til beskyttet natur inden 2030.
  • Radikale venstre (B): 2 kandidater siger 0,75% – 1% af budgettet og 3 siger 20% af arealet. Kommentar: Vi kan ikke nå i mål hvis vi kun bruger kommunale penge. Øge arealet til 30% 
  • Det Konservative Folkeparti (C): 2 kandidater siger 0,50% af budgettet og alle 3 siger 20% af arealet
  • Socialistisk Folkeparti (F): alle kandidater siger mindst 1% af budgettet og 20% af arealet. Kommentar: Den lokale grønne trepart kan skabe meget mere natur. Øge det samlede areal til 30% beskyttet natur, heraf 10% strengt beskyttet
  • Liberal Alliance (I): kandidaten siger 1% af budgettet og 20% af arealet
  • Lokallisten (L): alle siger mindst 50%, med 2 på 0,75% af budgettet. 1 kandidat siger 20% og 1 siger 50% af arealet. Kommentar: sigte mod omkring 15-20 % beskyttet natur eller Øge arealet til 40% 
  • Moderaterne (M): kandidaten siger 1% af budgettet. Kommentar: Er det procenten af beskyttet natur, der er afgørende? Er det ikke mere at gøre det rigtige?
  • Venstre (V): 1 kandidat siger 0,25% af budgettet og 1 siger 5% af arealet. Kommentar: Vi skal afsætte penge til natur og vi skal være ambitiøse men det skal gøres rigtigt og vi skal have så meget for pengene som muligt.
  • Danmarksdemokraterne (Æ): kandidaten siger 1% af budgettet og 20% af arealet.
  • Enhedslisten (Ø): alle kandidater siger mindst 1% af budgettet og 1 siger 20% af arealet. Kommentar: det kræver måske flere kommunale indtægter, når der skal findes finansiering. vi skal opnå – og prioritere så meget som overhovedet muligt af beskyttet natur.
  • Alternativet (Å): kandidaten siger 1,25% af budgettet og 5 % af arealet.

Forbrug og scope 3

• Hvad mener kandidaterne om målsætning om reduktion af borgernes forbrugsbaserede CO₂-udledning?
  • Socialdemokratiet (A): nogle siger kun ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug. En siger også ja forudsat kommunen etablerer lokale grupper. Kommentar: Staten har den store værktøjskasse.
  • Radikale Venstre (B): siger ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug og forudsat kommunen etablerer lokale grupper. 1 kandidat siger nej. Kommentar: Kræver aktive borgere. Det skal være besværligt at være udleder, bla skal biltrafik ikke gøres lettere
  • Det Konservative Folkeparti (C): kun ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug
  • Socialistisk Folkeparti (F): siger ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug og forudsat kommunen etablerer lokale grupper. Kommunen bør lave et forbrugsbaseret regnskab som i København.
  • Liberal Alliance(I ): ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug
  • Lokallisten (L): ja til målsætning forudsat kommunen etablerer lokale grupper. Kandidat siger må se på hvor borgernes affald kommer fra
  • Moderaterne (M): én siger ja til målsætning forudsat kommunen etablerer lokale grupper. En anden kræver mere viden.
  • Venstre (V): én siger ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug. En anden vi skal inspirere, men ikke komme med løftet pegefinger.
  • Danmarksdemokraterne (Æ): ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug
  • Enhedslisten (Ø): nogle siger kun ja til målsætning forudsat kommunen etablerer lokale grupper, én siger også ja forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug. 
  • Alternativet (Å): siger ja til målsætning forudsat at der følges op med kampagner, så borgerne guides til at begrænse deres forbrug og forudsat kommunen etablerer lokale grupper.

• Hvad mener kandidaterne om kommunens klimaaftryk hvad angår reduktion af CO2 belastningen fra madområdet generelt og specifikt fra kommunens kantiner (K) og madordninger (M)
  • Socialdemokratiet (A): to kandidater foreslår 50% reduktion inden 2030. Specifikt for K&M: én kandidat ønsker krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning, to ønsker bestemt andel af bælgfrugter. Øget uddannelse er altid godt og virker allerede. 1 synes nuværende indsats er tilstrækkelig. Vi skal give tid til at personale kan følge med.
  • Radikale Venstre (B): tre kandidater foreslår 50% reduktion inden 2030. Specifikt for K&M: fire kandidat ønsker krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning, tre kandidater ønsker bestemt andel af bælgfrugter og én krav om lokale produkter. Kommentar: det er ikke altid en god idé, at stille krav om bestemte varegrupper. Er der et mål om 50% må køkkenpersonalet selv finde den letteste vej derhen.
  • Det Konservative Folkeparti (C): alle kandidater foreslår 30 % reduktion inden 2030 og specifikt for K&M: anser den nuværende indsats tilstrækkelig
  • Socialistisk Folkeparti (F): alle kandidater foreslår 40-55% reduktion inden 2030 – Der er allerede stillet forslag om 40%. . Specifikt for K&M: alle kandidater ønsker krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning, og bestemt andel af bælgfrugter. har stillet en lang række forslag, som de vil forfølge i den kommende periode: Det gælder blandt andet udfasningen af kød fra firbenede dyr, og på længere sigt en fuld omlægning til vegetarisk mad.
  • Liberal Alliance (I): 1 kandidater foreslår 30% reduktion inden 2030. Specifikt for K&M: Vores dygtige folk i kantinen skal have frihed og ansvar til at vælge kloge løsninger. De kan godt.
  • Lokallisten (L): 2 kandidater foreslår 40-50% reduktion inden 2030. Reduktion på 35-40% vil kunne ske gennem lokale råvarer, mindre madspild, grønne måltider og fokus på sæsonbaseret, bæredygtig kost gennem lokale råvarer, mindre madspild, grønne måltider og fokus på sæsonbaseret, bæredygtig kost. . Specifikt for K&M: kandidaterne fordeler sig mellem at anse den nuværende indsats tilstrækkelig og ønske om krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning, og bestemt andel af bælgfrugter
  • Moderaterne (M): én kandidat ønsker ingen yderligere reduktion end den set i 2024. den anden mener at politikerne skal ikke bestemme men forældrebestyrelser, pårørenderåd, MED-udvalg og lokale institutioners ledelse og medarbejdere inddrages. . Specifikt for K&M: én kandidat ønsker krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning. Øget uddannelse er altid godt og virker allerede
  • Venstre (V): 1 kandidat foreslår 30 % reduktion inden 2030. Specifikt for K&M: kandidaterne fordeler sig mellem at anse den nuværende indsats tilstrækkelig og ønske om krav om lokalprodukter.
  • Danmarksdemokraterne (Æ): kandidaten foreslår 40% reduktion inden 2030. Specifikt for K&M: kandidaten ønsker at stille krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning og om lokale produkter.
  • Enhedslisten (Ø): alle kandidater foreslår 40-55% reduktion inden 2030. Aktører må gerne aftale retfærdige mål. . Specifikt for K&M: kandidaterne fordeler sig mellem ønske krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning, en bestemt andel af bælgfrugter og/eller lokale produkter
  • Alternativet (Å): kandidaten foreslår 55% reduktion inden 2030. . Specifikt for K&M: kandidaten ønsker krav om udvidet uddannelse i bæredygtig madlavning. Kantinemad bør som udgangspunkt være plantebaseret og tilberedt med lokale råvarer
• Hvordan vil kandidaterne forbedre borgernes affaldshåndtering
  • Socialdemokratiet (A): nogle kandidater mener at man skal fortsætte med 10 fraktioner, men uddybe vejledningen lokalt medens én mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering. 1 kandidat ser positivt på udviklingen i den nuværende sortering men understreger at oplysning og vejledning er vigtigt feks. hvad angår affaldssortering i vores foreninger, sportsklubber daginstitutioner og skoler. En anden mener det bliver faktisk bedre og bedre.
  • Radikale Venstre (B): alle kandidater mener at man skal fortsætte med 10 fraktioner, men uddybe vejledningen lokalt medens 1 mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering. 1 kandidat mener der på sigt bør ske mere sortering centralt
  • Det Konservative Folkeparti (C): 2 mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering, én mener ingen forbedring er nødvendig.
  • Socialistisk Folkeparti (F): mener at man skal fortsætte med 10 fraktioner, men uddybe vejledningen lokalt, mange mener desuden at der skal større bøder til ved fejlsortering. Kommentar: påpeger at de har fået optaget endnu en fraktion i Affalds- og ressourceplan 2025-2030 for så vidt angår institutioner og plejehjem:  Undersøge muligheder, fordele og ulemper ved at indsamle bleer til genanvendelse. Derudover vi skal skabe tillid til vigtigheden og kvaliteten af de løsninger gennem mere kommunikation
  • Liberal Alliance (I): Kandidaten mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering
  • Lokallisten (L): én kandidat mener at man skal fortsætte med 10 fraktioner, men uddybe vejledningen lokalt, medens tre mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering
  • Moderaterne (M): mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering
  • Venstre (V): mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering
  • Danmarksdemokraterne (Æ): Kandidaten mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering
  • Enhedslisten (Ø): 4 kandidater mener at man skal fortsætte med 10 fraktioner, men uddybe vejledningen lokalt medens én mener at man skal anvende færre fraktioner og mere central robotsortering 
  • Alternativet (Å): På sigt bør der ske mere sortering centralt.
• Hvad mener kandidaterne om kommunens krav til indkøb specifikt til brug af svanemærket samt levetidsforlængelse og genanvendelse af elektronik
  • Socialdemokratiet (A): Ja til disse krav til indkøb -dog er krav ikke muligt for elektronikken på indeværende tidspunkt men i fremtiden. Det ville være oplagt at kommunen generelt stillede krav til anvendelse af miljømærkning ved indkøb, da det vil give incitament til udbyderne om at producere bæredygtigt og klimavenlig.
  • Radikale Venstre (B): Ja til disse krav til indkøb, til svanemærket kun hvor det er relevant. Generelt kræve, de mest muligt bæredygtige standarder.
  • Det Konservative Folkeparti (C): Ja til disse krav til indkøb -dog ikke fra alle kandidater for elektronikken.
  • Socialistisk Folkeparti (F): Ja til disse krav til indkøb -svanemærket benyttes allerede. Arbejder for strengere regler for indkøb og udbud og nævner forskellige certificeringsordninger. Offentlige indkøb kan styre markedet mod længere levetid, genbrug og cirkulær økonomi og det skaber job i service og genbrug og styrker dansk grøn teknologi.
  • Liberal Alliance (I): At stille rigide regler kan få modsat effekt – indkøberne er ansvarlige og “kan godt”
  • Lokallisten (L): Ja til disse krav til indkøb -dog ikke fra alle for elektronikken – og kun til svanemærket hvis det giver reel effekt. Understreger at miljømærker er gode pejlemærker, men sund fornuft og helhedsøkonomi skal styre indkøbene – ikke kassetænkning. 
  • Moderaterne (M): Ja til disse krav til indkøb -dog ikke fra alle for elektronikken. Påpeger at miljømærkning allerede prioriteres i dag. Forvaltningen må undersøge i markedet hvis det ikke sker i dag for elektronik og komme med input til byrådet herom.
  • Venstre (V): Nej til krav til svanemærket men delvis ja til krav til elektronik indkøbene
  • Danmarksdemokraterne (Æ): Kommunen skal helst anvende miljørigtige produkter, svanemærkning kan være misvisende. ja til krav til elektronikindkøbene.
  • Enhedslisten (Ø): Ja til disse krav til indkøb – svanemærket, kun hvis andre miljømærker ikke er tilstrækkelige
  • Alternativet (Å): Ja til disse krav til indkøb

Klimatilpasning

• Skal reglerne i lokalplanerne skærpes, så størrelsen af befæstede arealer begrænses yderligere?
  • Ja, vi skal holde så meget regnvand som muligt på de enkelte matrikler.  Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A)
    • Radikale Venstre (B), desuden skal vi klimatilpasse os vand fra oven, siden eller nedefra (ekstremregn, oversvømmelser og stigende grundvand 
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F)
    • Lokallisten Roskilde (L delt), med omtanke – vi skal begrænse befæstede arealer for at mindske oversvømmelser og styrke naturen, men samtidig give plads til udvikling. Grønne løsninger som regnbede og permeable belægninger kan skabe balance.
    • Moderaterne (M), det er sund fornuft at sørge for så meget nedsivning på egne matrikler som muligt – men om det skal reguleres yderligere end det er i dag, har jeg ikke forstand på
    • Danmarksdemokraterne (Æ)
    • Enhedslisten (Ø)
    • Alternativet (Å)
  • Nej, vi skal ikke blande os i borgernes behov for befæstede arealer, kandidater fra:
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Venstre (V)
  • Andet
    • Liberal Alliance (I), Det skal vi være opmærksomme på at integrere, når det giver mening.
• Vil du arbejde for, at eksisterende ejere kompenseres, når de begrænser udledning til det offentlige kloak- og regnvandsnet?
  • Ja, borgerne skal kompenseres. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Radikale Venstre (B)
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Socialistisk Folkeparti (F)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    •  Enhedslisten (Ø delt)
  • Nej, det er for vanskeligt at administrere kompensation. Kandidater fra:
    • Socialdemokratiet (A delt)
    • Konservative Folkeparti (C delt)
    • Lokallisten Roskilde (L delt)
    • Liberal Alliance (I)
    • Moderaterne (M)
    • Venstre (V)
    • Danmarksdemokraterne (Æ)
    • Enhedslisten (Ø delt)
  • Andet. Kandidat fra:
    • Alternativet (Å), det ved jeg ikke nok om

Kilde

Data er baseret på svar fra kandidater i Grønt Omstillingsforbunds spørgeskema “Hvordan er din holdning til Klimaplanen?”, oktober 2025.