0.00 kr. 0
Kurv

Ingen varer i kurven.

0.00 kr. 0
Kurv

Ingen varer i kurven.

Biodiversitet og forretning må tænkes sammen

Skrevet af:
Nils Boesen

Hvorfor er det afgørende at biodiversitet indtænkes i virksomhedernes forretning ?

Det spørgsmål blev debatteret på ét af de mange events under årets LOOP Forum i Lokomotivværkstedet den 26 april, hvor Henning fra bestyrelsen deltog – for der er meget inspiration at hente udensogns. Her er hans frontlinieberetning:

Produktion og forbrug har et stort aftryk på biodiversiteten – som i dag er under et voldsomt pres både i Danmark og globalt. Over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet vurderes at være forårsaget af udvinding og forarbejdning af naturressourcer  til produktion og forbrug.

To virksomheder gav hvert deres svar.

Kasper Larsen fra KLS PurePrint, præsenterede virksomheden som en gammel traditionel tryk- og emballagevirksomhed. Han redegjorde for at de ændrer sig for at redde virksomheden. Først med at reducere CO2 aftryk med 80%. Dernæst nødvendigt at tænke sporbarhed, bæredygtig, og nu biodiversitet. Nu kikker de på leverandørkæde, og hvilke krav de nu skal stille. At smelte den cirkulære forretningsmodel og virksomhedens forretningsmodel sammen anså de som en nødvendighed. Så cirkulær ressourceøkonomi var en god forretning, men det var nødvendighed for at fastholde virksomheden. Afsluttende mente han at hvis en virksomhed først skulle til at kikke på bæredygtighed og biodiversitet nu, så ville pågældende have rigtigt travlt.

Sebastian Nielsen fra Slow Forest Coffee repræsenterede den nyere type virksomhed der var skabt omkring bæredygtighed. De producerer kaffe. Kaffe dyrket i en plantage som mono-kultur bidrager til afskovning da der fældes skov for at få plads til nye plantager. Men Slow Forest Coffee prooducerer i skov-systemer hvor der tilsættes minimalt ift gødning og pesticider og hvor kaffebusken vokser blandt 20 forskellige træsorter pr hektar. Systemet er mindre intensivt og derfor er levetiden af kaffetræerne langt større end de normale 8-10 år. Virksomheden prøver at vise at det er muligt at være en markedsdrevet fødevarevirksomhed uden at smadre planeten. Hans lære af de seneste år var at man ikke skal starte med scope-1 (CO2) men start med scope-3, for det er jo der at løsningerne ligger.

Andre nyheder du kunne være interesseret i

Hvorfor er lokal klimahandling vigtig?
Læs mere
Ny klimaplan i høring
Læs mere
Klimavælgermøde d. 30. maj 
Læs mere
Kontakt

Mail: info@go-roskilde.dk
Telefon: 20 76 00 26
Kongemarken 30, 4000 Roskilde
CVR 43118935

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev