0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Foredragsrække: Den grønne trepart – fagligt grundlag og praktisk omstilling

175,00 kr. - 700,00 kr.

Over hele landet er arbejdet med implementeringen af den grønne trepart i fuld gang. Aftalen lægger op til omfattende forandringer af det danske landskab og skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof samt øge mængden af beskyttet natur.

Men hvad er de faglige argumenter bag trepartsaftalen? Hvordan opgøres landbrugets klima- og miljøpåvirkning – og hvordan balancerer man hensynet til klima, natur og vandmiljø med hensynet til landbrugets og landbrugernes fremtid?

I denne foredragsrække går vi i dybden med trepartens faglige grundlag, virkemidler og konsekvenser – både for miljøet og for landbruget. Vi ser nærmere på de dilemmaer, der opstår, når forskellige hensyn skal vægtes mod hinanden, og på hvordan løsninger kan skrues sammen, så de både er effektive og realistiske i praksis.

Foredragsrækkens fire aftener behandler hver deres centrale tema:

1. Reduktion af drivhusgasser
CO2-afgifter, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og skovrejsning.

2. Reduktion af kvælstofudledninger
Indsatser for vores truede fjorde og vandmiljø gennem vådområder og målrettet arealplanlægning.

3. Genopretning af biodiversitet
Ekstensivering, naturgenopretning og etablering af nye naturområder.

4. Samklang med naturen?
Om natursyn og naturforståelse set fra et kunstnerisk og filosofisk perspektiv.

Foredragsrækken arrangeres af Roskilde Folkeuniversitet i samarbejde med Grønt Omstillingsforbund Roskilde som en del af projektet Nye landskaber, Nyt natursyn, Nye samspil.

Du kan læse mere om de enkelte foredrag og tilmelde dig via Roskilde Folkeuniversitets hjemmeside.

Praktisk information
Kontakt

Mail: info@go-roskilde.dk
Telefon: 20 76 00 26
Kongemarken 30, 4000 Roskilde
CVR 43118935

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev