Hvorfor er lokal klimahandling vigtig?
Læs mere
Der er i øjeblikket rig mulighed for virksomheder med større tagarealer eller ubrugte arealer i det hele taget for at udnytte pladsen til at sætte solcelleanlæg op. Derved kan man både lette virksomhedens belastning på det danske elnet ved selv at generere grøn strøm, og man kan spare en hel del på elregningen.
Det er en af måderne, man som virksomhed kan forberede sig på fremtiden for el-forsyning, og i Grønt Omstillingsforbund er vi glade for at dele de gode eksempler. Indlægget her er bl.a. blevet til efter inspiration fra virksomhederne Lyreco og BC Caterings nylige tiltag om at sætte solcelleanlæg op på taget af deres bygninger i Roskilde. Lyrecos anlæg dækker godt hele deres eget strømforbrug, og den overskydende strøm kannså sælges til elnettet og dermed naboerne i området. Godt en tredjedel af BC Caterings eget forbrug er, på trods af et stort strøm-forbrug, dækket af deres lignende tiltag.
Et solcelleanlæg tager grundlæggende imod solens stråler og omdanner dem til jævnstrøm (DC) via den såkaldte fotovoltaiske effekt (absorberer fotoner -> frigiver elektroner -> genererer jævnstrøm). Jævnstrømmen (DC) skal så omdannes til vekselstrøm (AC), som er den strøm, vi bruger i vores husholdninger. Til dette bruges en inverter, der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm. Herefter ledes strømmen ud i eget forbrug eller til det offentlige elnet.
Det vigtigste for en virksomhed, der er interesseret i at sætte solcelleanlæg op, er at finde den rigtige leverandør. Der eksisterer i den henseende flere aktører, der kan levere færdige løsninger, og som kan give rådgivning i forhold til valg af løsninger til opsætning af selve solcellerne og dertilhørende invertere og også tilslutning til virksomhedens egen strømforsyning og potentiel tilslutning til elnettet, hvor man kan lede overskydende strøm ud. Eksempler på leverandører kan være Viasol, NRGreen, Solar Polaris, Solar Future, men der er et hav af andre muligheder derude. Det fælles ved disse leverandører er, at de i høj grad leverer til større virksomheder. Derudover sørger de for alt omkring det at få sat et solcelleanlæg op.
Leverandøren kan f. eks. rådgive om, hvor stort et anlæg det giver mening at sætte op i forhold til, hvor meget strøm man skal producere for at dække sit eget forbrug. Hvis man vælger en størrelse anlæg, der producerer mere strøm end man selv kan bruge, så kan man som nævnt sælge det til elnettet. Det er en god idé at være opmærksom på, at tilslutningen til elnettet ofte kan udgøre en flaskehals tidsmæssigt, da netudbyderen bl.a. skal finde det rigtige tilslutningspunkt. Det kan i den forbindelse også være relevant at være opmærksom på, hvor meget éns system kan trække i forvejen. Er eltavlen eksempelvis udvidet nok til at kunne understøtte den størrelse anlæg, man ønsker? Er der plads til at udvide eltavlen, hvis det skulle blive aktuelt?
Det er derfor vigtigt at være sikker på, hvad leverandøren kan tilbyde, og hvad der giver mening for virksomheden.
Hvis man ikke selv ønsker at købe og eje et solcelleanlæg, kan man som virksomhed nøjes med at stille sin grund, tag eller lignende til rådighed for at andre aktører kan opstille et solcelleanlæg. Herefter indgår man en såkaldt PPA, Power Purchase Agreement, og laver en aftale om at købe billig, grøn strøm af den, der ejer anlægget til at dække sit eget forbrug, og det nærliggende område kan så ligeledes få glæde af strømmen alt efter anlæggets størrelse.
Roskilde Kommune er desuden interesseret i at bidrage til, at der bliver sat solcelleanlæg op på større tagarealer for virksomheder og offentlige institutioner, (§ 4.2.12), som led i at komme i mål med målsætningerne for Co2-reduktion i Kommunen. Der bliver derudover i øjeblikket arbejdet på nye kriterier for ansøgninger om at sætte vedvarende energianlæg op, hvilket kan være interessant at følge med i, hvis man er interesseret i at investere i vedvarende energi i det åbne landskab. I Grønt Omstillingsforbund ser vi dog gerne, at lokalområdet i højere grad bliver inkluderet i VE-projekter.
At omstille en virksomhed til vedvarende energi med solcelleanlæg kan indebære forskellige positive feedback mekanismer. Hvis en virksomhed f. eks. bruger elbiler i stedet for benzin- eller dieselbiler, så kan de naturligvis lades op af den grønne strøm, som et solcelleanlæg genererer således, at man sørger for at den el, der bruges i bilerne ikke er genereret af fossile brændstoffer som kul, olie eller naturgas (eller biomasse). Særligt for virksomheder som BC Catering, der bruger store ellastbiler, der også skal have en kølefunktion og liftfunktion, er der en stor fordel i at kunne genere sin egen grønne strøm. Man sikrer på den måde at strømmen er helt CO2 neutral, og på den måde spares mere end den direkte fossil-udledning fra bilerne.
Der er derudover en signalværdi i at omstille sig til vedvarende energi. Nemlig at reel handling kan smitte af på andre aktører i værdikæden og i branchen, og at man derved på længere sigt kan være med til at skabe endnu mere fordelagtige muligheder for vedvarende energi. I landskabet i dag er det også vigtigt at være opmærksom på, at éns medarbejdere føler en vis stolthed over deres arbejdsplads. Dette kan påvirkes særdeles positivt, hvis en virksomhed tydeligt er i gang med den nødvendige omstilling til vedvarende energi. Hør f. eks. her Victor Bjarnesen fra Lyreco fortælle om Lyreco’s oplevelse med deres nyerhverede solcelleanlæg, hvor de oplever en stor tilfredshed hos deres medarbejdere.
Man kan som virksomhed trække et overblik over sit forbrug hos Energi Danmark, hvor man kan se sit solcelleanlægs effekt helt konkret. Her kan man se, hvor meget el man som virksomhed køber fra elnettet, og dermed også hvor meget el man ikke køber. Et eksempel på dette kan de se hos Lyreco i Roskilde, hvor de oplevede en stor forskel før og efter etableringen af deres solcelleanlæg.
“Det var helt vildt at se ud over en uge. Så normalt er vores forbrug fem store pukler i hverdagene. […]. Og efter vi fik tændt solcellerne, så er det (forbruget red.) blevet vendt på hovedet. Så de pukler, der var i løbet af dagen, er væk nu. Der går den bare ned i nul. Så det er blevet vendt om, så der kun kommer nogle små pukler, og det er om natten.” (Victor Bjarnesen, Sustainability Advisor & Quality Coordinator, Lyreco)
Det er i høj grad en måde for en virksomhed at sætte fart på den grønne omstilling. Ved selv at gå forrest og ved at stille krav til leverandører/samarbejdspartnere, så kan en virksomhed ændre sin værdikæde og på den måde begrænse udledninger både i scope 1 men også ud i scope 2 (og endda potentielt scope 3). Se eventuelt vores tidligere indlæg om scope 1, 2 og 3.
Man kan opstille 3 overordnede positive effekter ved at begive sig ud i at bygge et solcelleanlæg til sin virksomhed:
Stabil, lav pris på (grøn!) strøm til eget forbrug i hele anlæggets levetid (op til 30 år), relativt kort udsigt i forhold til at tjene investeringssummen hjem, hvorefter man både sparer en rigtig stor del af elregningen og kan tjene på salg af overskydende strøm til elnettet. Derudover er forsyningssikkerhed en vigtig faktor, da man i høj grad løsriver sig fra at være afhængig af strøm produceret af andre nationer (gas eksempelvis).
Ved at iføre sig førertrøjen i omstillingen til vedvarende energi og i forlængelse heraf kræve af samarbejdspartnere, at de også lever op til visse standarder i forhold til at omstille sig og dermed formindske CO2-emissioner, så kan man hurtigt skabe en positiv kædereaktion, der batter noget på den lange bane.
Solcelleanlæg er et eksempel på en god måde, hvorpå man som virksomhed kan vise ansvarlighed over for sin omverden. Man letter også presset på det danske elnet. Derudover er der en intern gevinst ved at øge medarbejdernes stolthed over at arbejde for virksomheden i form af arbejdsglæde, trivsel og i forlængelse heraf også produktivitet.
