I efteråret udbød vi aftenskole-kurset ”Blærede Bælgfrugter”. 11 tilmeldte sig kurset, der blev afholdt i skolekøkkenet på Absalon Skole med Krutika Mathu som lærer. Krutika kommer fra Tamil Nadu og har bragt den rige vegetariske sydindiske madkultur med sig til Gundsømagle og omegn.
![]() | ![]() | ![]() |
Bælgfrugter er vigtige kilder til protein – og fokus i undervisningsforløbet var at lære en (indisk inspireret) måde at bruge bælgfrugterne på i den daglige madlavning. I kurset nåede vi omkring ingrid ærter, kidney beans, kikærter, hvide bønner, sorte bønner, linser og butter beans – og vi nåede omkring forskellige currys. Vi lærte at snitte friske grønsager i bidder så små, som ingen af os før havde prøvet, og lærte, hvor vigtigt det er for smagen i en curry. Og vi lærte at bruge krydderier som asiatisk laurbær, kanel, nellike, kardemomme, spidskommen, sennep og koriander – og ikke mindst kunsten at bruge dem i den rigtige rækkefølge for at aflure dem maksimal velsmag hver især. Efter hver kursusgang fik deltagerne tilsendt kursusgangens opskrifter incl. grundig vejledning.
![]() | ![]() | ![]() |
Efter det hårde arbejde med krydderblandinger, snitning, kogning og stegning blev det tilberedte mad nydt i fællesskab – og Grønt Omstillingsforbund – Roskilde gav et glas vin til maden.
![]() | ![]() | ![]() |
Vi håber og regner med at gentage kurset i forårsmånederne – hold øje med vores nyhedsbrev og events her på hjemmesiden.