Lokal, fælles energi til el og varme?

Op til 40 % af boligejerne ønsker at droppe gas- og oliefyr. Det har bestræbelserne på at etablere fjernvarme i fire bysamfund i Roskilde kommune afdækket. Måske er der brug for nye løsninger til at komme i mål, og hertil er der støtte at hente fra politikerne.

En kandidattest op til KV25 i Roskilde viser nemlig, at kandidater fra 10 af 11 partier går ind for, at borgere skal være med i udvikling og være medejere af vedvarende energi- (VE-) anlæg.

Kommunen skal også gå ind som aktiv part i at forme energifællesskaber. Så det er bare om at komme videre, vel og mærke med vægt på samskabelse ud fra borgernes behov og ønsker.

Et nyt projekt om løsninger til fossilfri energiforsyning har derfor fokus på borgerinddragelse og tager udgangspunkt i borgernes ønsker. Projektet gennemføres i 2025-2027 med deltagelse af lokale borgere, Grønt Omstillingsforbund Roskilde (projektansvarlig) og RUC. Kommunen bakker op, idet Klima og Miljøudvalget har afsat midler til indsatsen på anbefaling fra Klimarådet. Projektets første store opgave bliver at undersøge det grundlæggende spørgsmål, om lokale behov for energi til varme- og elforsyning dækkes mest effektivt af lokal VE-produktion?

Den gode nyhed er, at vi har de nødvendige teknologier: Vindmøller, solceller og varmepumper kan erstatte både vores fossile brændsler og biomasse. Nu handler det om at gøre noget ved det – i fællesskab.

Udfordringen: Danmarks forbrug er domineret af fossile kilder

Olie, naturgas og kul stod i 2022 for 54 pct. af det samlede energiforbrug og for udledning af 29 millioner tons CO2. Dermed er vi afhængige af petrostater, som i flere tilfælde skaber geopolitiske problemer. EU’s delvise finansiering af Ruslands krig mod Ukraine er et smerteligt bevis på dette.

Omstillingen til lokale, fossilfri energisystemer er helt afgørende, hvis vi i Danmark skal kunne leve op til klimamålene. Vi har haft stor succes med at øge VE-produktionen på vindmøller og solceller, men alligevel er vi milevidt fra at have et fossiltfrit energisystem. Det hænger sammen med, hvordan vi bruger vores vedvarende elektricitet. Sol og vind fluktuerer: solen skinner kun om dagen, det blæser ikke hele tiden. Den fluktuation i elproduktionen har man tilpasset sig gennem en omfattende eksport/import. Det er en dyr løsning med store tab i elnettet. Her kommer de lokale energifællesskaber ind i billedet. Vi kan indrettet de lokale energisystemer, så de passer meget bedre til de vedvarende energikilder.

Lokale energifællesskaber som en del af løsningen?

Lokale energifællesskaber kan være nøglen til at skabe bedre samarbejde mellem borgere, virksomheder og kommune. Det samarbejde må forventes at nyde en solid lokal opbakning, når borgerne bliver aktive medspillere i udvikling og prioritering af projekter med lokalt ejerskab.

Energifællesskaber med lokale varmeløsninger vil gøre det nemmere at få udfaset olie og gas. Ved siden af attraktionen om grøn varmeforsyning, vil energifællesskaber også kunne dele strøm fra lokale VE-anlæg via elnettet og dermed komme fri af prisudsving på el-markedet.

Et vigtigt element i fællesskabet er samarbejdet om at etablere finansiering, så den enkelte borger ikke sidder med finansieringsproblemet og alle kan være med.

Andels- og ejerforeninger samt boligorganisationer skal tænkes ind, og det giver mulighed for lokal produktion, lagring og deling af grøn energi i byområder.

Også virksomheder skal med i energifællesskaber. Det vil styrke samarbejdet mellem erhverv og lokalsamfund og gøre det lettere at producere og bruge grøn energi lokalt.

Fordelene ved nærhed mellem produktion og forbrug

Dansk klimapolitik har haft fokus på store, kommercielle anlæg til produktion af el og dermed på behovet for en omfattende udbygning af det kollektive elnet, som transporterer store el-mængder i Danmark og over landegrænser. Den forsyningsstrategi giver store anlægsudgifter til det overordnede elnet, men giver også store tab i vores el-system. Energistyrelsens statistik fortæller, at vi har et el-tab på 3,2 % i det overordnede transmissionssystem og 3,9 % i distributionsnettet. Det samlede transporttab svarer dermed til hele 7,1 % af el-forbruget i Danmark i 2024.

Energifællesskaber bruger lokalt produceret el, og vil derfor bidrage til aflastning af elnettet og til et lavere energitab.

Den VE-baserede energiforsyning i fællesskabet vil være langt mere robust end forsyning fra et system, der transporterer el over store afstande, både nationalt og internationalt. Fraværet af net-tab samt besparelser vil samtidig gøre strømmen billigere.

Energifællesskaber drevet af lokale, mindre VE-anlæg vil sætte borgeres og lokalsamfundets bidrag i fokus. Lokale VE-anlæg er aktuelt under udvikling i Roskilde Kommune, hvor der er planer om flere solcelleanlæg, bl.a. nord for Gadstrup, øst for Viby og vest for Ørsted. En kombination af solenergien med eksisterende eller nye vindmøller, varmelager og batterianlæg vil kunne dække elforsyningen i et energifællesskab.

Hvis energifællesskabet og virksomheden bag VE-anlæggene etablerer et samarbejde om fælles ejerskab, kunne begge parters interesser blive sikret. Det kunne være nøglen til at mindske lokale konflikter og borgermodstand over for VE-anlæg.

Energifællesskaber eller nogle helt andre løsninger?

Fremtidens energiforsyning vil være grøn og udnyttelse af lokal VE produktion ’i egen hule’ skal opfattes som én mulig løsning. Det arbejde, som borgere og projektdeltagere nu skal i gang med i Roskilde kommunes lokalområder, vil vise, om det er en lignede eller måske helt andre løsninger, der ender med at blive til virkelighed.