Grøn Sommerfest samlede Roskilde om klimahandling, fællesskab og grøn mad
Læs mere
Hvordan sikrer vi reel inddragelse af borgere og lodsejere i omstillingen?
Det var emnet da vi i slutningen af august deltog i konferencen “Landskaber i forandring”, som samlede forskere, kommunale medarbejdere og civilsamfundet på Københavns Universitet for at diskutere netop denne udfordring: Hvordan sikrer vi, at borgere og lodsejere bliver informeret og inddraget, og at vi får skabt helhedstænkende projekter til gavn for både klima, natur og lokalsamfund? Konferencen var arrangeret af forskningsprojektet DELTAR fra Københavns Universitet, og søgte at komme med konkrete svar på de informationskløfter og demokratiske udfordringer, som treparten byder på. Udfordringer, som vi også hørte om på det borger- og lodsejermøde, som Roskilde Kommune afholdt i juni.
Den manglende information, som lodsejerne efterspurgte i juni, ledsages af en dybere demokratisk udfordring: kløften mellem borgernes lyst til at engagere sig i omstillingen og deres oplevelse af muligheden for at gøre det. Ifølge professor Lars Tønder fra KU (DELTAR) findes der et stort tavst grønt flertal, som gerne vil lægge både tanker og kræfter i omstillingen. Men skal det aktiveres, skal vi gentænke demokratiet i retning af helhedstænkning på tværs af problemområder samt nye former for borgerinddragelse, der understøtter lokale eksperimenter, opbygger et fælles vidensgrundlag, sørger for at inddrage alle stemmer og typer af viden og bringer alle gevinsttyper i spil.
Og som Marie Louise Bretner fra Kommunernes Landsforening sagde i sit oplæg, så handler det også om at aktivere det samfundssind og blik for kollektive goder, som vi jo alle besidder.
Den positive stemning, vi mærkede på mødet i Roskilde, står i kontrast til de konflikter og den modstand, der ofte opstår omkring grønne projekter. Men som antropolog Simon Lex fortalte på konferencen, bygger modstanden ofte netop på problemer med deltagelse og kommunikation, når folk oplever uretfærdig fordeling af gevinster og tab, manglende gennemsigtighed i processer eller mangel på respekt for lokale kulturer.
Netop her pegede flere oplægsholdere på, at det ikke er nok med aftaler og tekniske løsninger – det er relationerne, der kan vende modstand til medspil. Heldigvis er der i flere kommuner gode erfaringer med, hvordan tidlig demokratisk inddragelse med lokale afstemninger og lokalsamfunds-brobyggere kan transformere usikkerhed og modstand til ny viden for alle parter og alternative løsninger. Det kræver dog, at man accepterer konflikt som en naturlig del af demokratiske processer og skaber rammer for, at ikke kun forskellige interesser, men også forskellige videnstyper, natursyn og måder at bruge landskabet på kan mødes konstruktivt.
Indlæggene på konferencen viste tydeligt, at den grønne omstilling handler om mere end tekniske og økonomiske løsninger – den kræver en grundlæggende bevægelse hen mod at skabe konkrete fælles visioner for udviklingen i de enkelte lokalsamfund. Tilknytning til steder er ofte et stærkere incitament end økonomi. Som professor Lone Søderkvist Kristensen og lektor Peter Stubkjær Andersen fra KU (TRANSFORM) understregede, handler det om at bringe alle landskabets agenter tættere sammen og at opbygge relationer, ikke bare indgå aftaler. Igen, det er de lokale forhold og relationer, der er på spil – og derfor skal de også i spil.
I den afsluttende opsamling på konferencen blev det understreget, at en succesfuld trepart kræver egentlig samskabelse – og ikke kun at borgerne inddrages med kommune-drevne møder, snilde teknologier og en-vejs kommunikation. Det er en ny disciplin for både lokalpolitikere, forvaltere og borgere – men alle grupper på konferencen synes villige til at finde vej ind i den, lære, fejle, justere, prøve igen – og tale om erfaringerne.
Konferencen pegede på, at den grønne trepart er en “skal-opgave”, men at det samtidig er lige så vigtigt at italesætte det, som folk kan være stolte af: at vi er en del af en kæmpe historisk forvandling, hvor vi ser frem mod bedre natur, renere vand og forhåbentlig også langt bedre livskvalitet og trivsel i de enkelte lokalsamfund.
De spørgsmål om økonomiske vilkår, tilskudsordninger og frivillighed, som blev rejst i Roskilde i juni, kan kun løses gennem systematisk vidensdeling mellem alle parter og øgede kompetencer for lokal samskabelse. Som en deltager sagde: “Penge kan ikke løse alt, men der findes en masse virkelyst i lokalsamfundet – og den skal vi facilitere.” Hvis vi lykkes, kan den grønne trepart ikke blot sikre natur og klima, men også styrke sammenhængskraften i lokalsamfundene – og det er en ambition, vi kan være fælles om at bære.
For mere viden om inddragelse af borgere i kommunernes planer for at omlægge arealerne i forbindelse med Den Grønne Trepart, se DELTAR, som Roskilde Kommune og Lejre Kommune også er en del af.
For mere information om udvikling og test af nye løsninger i de tre Living Lab kommuner, Lemvig, Lolland og Silkeborg, se TRANSFORM
