Vil du stå i spidsen for et inspirerende fællesskab i Roskilde, der arbejder på at sætte fart iden grønne omstilling?
Læs mere
Kommunerne og Naturstyrelsen er lige nu i felten – i dialog og samarbejde med lodsejere om, hvor de gode aftaler kan skabes. Hvad foregår der på lodsejermøderne? Er der en opskrift på succes? Vi zoomer ind på klima-lavbundsprojektet Hagerup Mose i Frederikssund og Egedal kommune.
Her er erfaringerne tydelige:
Hagerup Mose ligger mellem Ølstykke og Frederikssund – tæt på Frederikssunds nye byudviklingsprojekt, Vinge by. Området er 250 ha. stort og maler i dag et dansk kulturlandskab med opdyrkede marker og græssede enge, der drænes kunstigt via grøfter, dræn og kanaliserede vandløb. Ålebæksrenden gennemskærer området, der munder ud i Roskilde fjord.[1]
Over halvdelen af arealet er placeret på kulstofrige lavbundsjorde med store udledninger af drivhusgasser og kvælstof. Naturstyrelsen Midtsjælland har været i dialog med lodsejerne om at udtage lavbundsjordene til natur, så landbrugsdriften ophører, og drænene lukkes. Vi ser dermed mod en fremtid, hvor disse jorde udvikler sig til naturlige landskaber med naturtyper som enge, moser og søer. Men denne proces er ikke lige ud ad landevejen, når det handler om privat jord og mange individuelle menneskers bekymringer, ønsker og behov.
Det første lodsejermøde: et undersøgelsesområde, ingen indtegnede projekter
Men før vi når så langt, skruer vi tiden tilbage til den spæde begyndelse: Hvordan starter man hele denne proces?
Mette Thomsen fra Naturstyrelsen Midtsjælland er projektleder på Hagerup Mose klima-lavbundsprojektet. Hun fortæller, at den første kontakt med Naturstyrelsen Midtsjælland skete, da de inviterede lodsejerne til det første lodsejermøde. Mette Thomsen beretter, hvordan de helt bogstaveligt mødte op med “Den røde tråd” – et kort over undersøgelsesområdet uden nogen indtegnede projekter, men hvor der var en rød streg omkring tørven. Dette var undersøgelsesområdet, det var frivilligt om lodsejerne ville være med, og herfra kunne de starte dialogen.
Naturstyrelsen ville ved det første fælles lodsejermøde både udforske, om det kunne lade sig gøre at lave en aftale med lodsejerne i området samt forsøge at starte en samlet dialog med og mellem lodsejerne. “Vi gjorde meget ud af at sige, at det var en undersøgelse,” fortæller Mette Thomsen. “Vi spurgte lodsejerne om: Hvad er jeres ønsker, bekymringer og krav til det her område? Hvordan kan vi tegne et projektareal? Er der noget, der skal undersøges teknisk? Og hvem vil gerne være med?” fortæller Jan Søndergaard fra Naturstyrelsen Midtsjælland. Jan har også mange års erfaringer som projektleder i omlægningsprojekter.
Ved det første lodsejermøde har Naturstyrelsen screenet området, men de har ikke indgået nogen aftaler med rådgivere, der står for den tekniske og biologiske undersøgelse af arealerne. Det er et rådgivningsfirma, der kortlægger den eksisterende natur i området samt beregner, hvorvidt projektet kan lade sig gøre uden at gøre skade på naboarealer, bygninger, veje og ledningsnetværk. Som Mette Thomsen fortæller “Det indledende møde startede med lidt korslagte arme. Vi kunne ikke sige noget konkret til mødet, da den tekniske og biologiske undersøgelse ikke var igangsat, så det kunne lodsejerne jo heller ikke rigtig forholde sig til. Vi undersøgte til det første møde, om lodsejerne ville være med. Hvis de ikke vil være med, så trækker vi os fra området”.
Den personlige dialog sætter gang i samarbejdet
Herefter gik Naturstyrelsen Midtsjælland i gang med den personlige dialog, hvor de bankede på døren hos hver af de 55 lodsejere, der er involveret i projektet – tålmodigt, én ad gangen. Naturstyrelsen præsenterede den overordnede idé og mulighederne for kompensation. ”Vi lytter til lodsejernes krav og bekymringer, og indhenter den viden lodsejerne har om området,” fortæller Mette Thomsen.
Kristian Klysner er en af de landmænd, der ejer en gård ved Hagerup Mose, som han købte tilbage i 2021. Her har de både marker med afgrøder og græsningsarealer med kvæg på den 50 hektar store grund. Som Kristian beretter, så tager tingene lidt tid, når der er 70 lodsejere involveret. Den store forskel for ham var den personlige kontakt.
“Naturstyrelsen kom ud til os og spurgte, om vi var interesserede,” fortæller Kristian Klysner. “De var respektfulde og lyttende, og de gjorde det egentlig på en rigtig fin måde. Så føler man også, at man bliver hørt og opsøgt som individ og ikke som en gruppe. Når man sidder over en kop kaffe, kan man tale om tingene på en helt anden måde – om hvad man kan gøre for projektet både den ene og den anden vej.”
Det andet lodsejermøde: projektet tager form
Naturstyrelsen afholdt derefter det andet fælles lodsejermøde, hvor de præsenterede den tekniske og biologiske undersøgelse af området sammen med rådgivningsfirmaet. Derefter konkluderede de, at projektet faktisk blev til noget, og dette løsnede stemningen, så samarbejdet for alvor kunne begynde.
Så kom jordfordelingsplanlæggeren op, og han forklarede om processen for jordfordeling, samt hvordan de ville kontakte de enkelte lodsejere for at høre om deres ønsker til køb, salg og bytte af jord. Ved mødet nedsatte de også et vurderingsudvalg med lodsejere, der skal mødes i marken og vurdere jordenes værdi sammen med en sagkyndig.
Økonomien som afgørende faktor
Projektlederen fra Naturstyrelsen og jordfordelingsplanlæggeren gik videre med de individuelle samtaler efter det andet fælles lodsejermøde. ”Dette kalder vi for ønskerunden. Vi drøfter konsekvenskort, altså hvor vådt der bliver hvor, samt muligheder for kompensation og ønsker til køb, salg og bytte af jord. Vi fortsætter dialogen, indtil der er/ikke er indgået en projektaftale,” fortæller Mette Thomsen.
Her var det vigtigt at adressere lodsejernes bekymringer, hvor særligt økonomien fylder for lodsejerne. Hvad er mulighederne for kompensation og de økonomiske implikationer? Kan omlægningsprojekter føre til ændringer i jordens værdi og stigninger i ejendomsskatten, hvis jorden bliver kategoriseret anderledes? Alle disse spørgsmål skal besvares, før lodsejerne kan snakke med banken og kreditforeningen.
Som Kristian Klysner fortæller “Desto hurtigere man kan komme ud af busken fra fællesmøder til den personlige kontakt, desto hurtigere forsvinder usikkerhederne. For det er jo økonomien, der bestemmer i sidste ende”. Lodsejerne bliver kompenseret for den landbrugsmæssige værdi, men nogen ville mene, at ordningen ikke er gearet til at kompensere for herlighedsværdi og for de mulige forringelser af området ift. jagten og de græssende dyr.
Jan Søndergaard beretter, hvordan de oftest laver aftaler om kompensation med lodsejerne, og så er der enkelte i projekter, der ønsker erstatningsjord eller byttejord. “Det berører typisk dem, der ejer store arealer i projektområdet, og dem, som lever af landbruget. For at få deres samlede driftsøkonomi til at hænge sammen med maskinkapaciteter, dyrehold og andet, så er der ofte behov for, at vi finder noget andet jord til dem.”
Vådlægning bekymrer borgere
Men det er ikke kun landbrugsjord, der er i spil ved omlægningerne. Når Hagerup mose projektet realiseres, bliver området også vådere. Særligt for de borgere, der har bolig ved Hagerup Mose, opstår der derfor bekymringer om oversvømmelser, vand i kælderen og ødelagte haveanlæg. Kan deres heste stadig færdes og græsse på deres ejendom? Kan beboerne fortsat bruge og have den samme glæde af arealerne, som de har i dag? Skal eller kan glæden redefineres? Og hvordan sikres borgerne?
“Det er ofte disse bekymringer om borgernes bolig og glæde ved brug af deres grund, som egentlig ikke handler om økonomi, der mange gange er barrieren, og det som vi skal finde nogle løsninger for” siger Jan Søndergaard. “Vi kan som regel finde ud af det, og meget af det hænger også på, at lodsejerne har tillid til, at vi selvfølgelig laver et godt, robust projekt. At vi får gennemregnet tingene, så vi får ledt vandet væk fra f.eks. bygninger og andre sårbare elementer, der ikke må påvirkes.”
Mette Thomsen mødte på samme måde bekymringer fra lodsejere, der har marker op ad Hagerup mose projektet. Når området vådlægges, kan det nemlig påvirke deres jords evne til at afvande. Både i tilfælde med landbrugsarealer og små grunde står Naturstyrelsen klar til at lægge en plan for at afvande.
Jan Søndergaard beskriver, hvordan der ofte i lavbundsprojekter allerede i sagens natur er utilfredsstillende forhold med for meget vand, inden projektet starter. Så Naturstyrelsen skal planlægge således, at vandet bliver tilbageholdt i de tørre perioder for at holde jorden våd, og igen ledes hurtigt væk, når det hele er ved at oversvømme derude. Ved lavbundsprojekter kan transportevnen, når der er for meget vand i området, faktisk blive bedre, end den er, inden projekterne igangsættes. Det kan Naturstyrelsen kigge på, hvis lodsejerne efterspørger det.
Øget naturværdi motiverer lodsejerne
På den anden side står spørgsmålet: Hvad inspirerer lodsejerne til at være med i projektet?
Kristian Klysner og hans hustru gik åbent ind i Hagerup Mose projektet fra start. Deres grundlæggende holdning var, at det lød som en god idé. “Vi nyder jo området i forvejen, men vi tænkte, at vi ville få glæde af at skabe et stort naturområde med fred og ro til dyrene. Men vi er ikke så store, så vi er jo virkelig pressede, når man skal ud at aflevere 11 ha. Det er en stor del af vores drift, der forsvinder.” Kristian Klysner og hans hustru vil derfor benytte sig af ordningen med erstatningsjord.
Mette Thomsen oplever også, at naturværdien efter omlægning giver lodsejerne incitament til at være med i processen. Der er mange, der er positive, og de vil gerne have, der kommer mere natur i området.
Indtænkes biodiversitet?
Klima-lavbundsprojekter er et værktøj til at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren samt kvælstof og fosfor til vandmiljøet – det er de primære målsætninger i den grønne trepart. Vi spurgte også Naturstyrelsen, hvorvidt biodiversitet bliver tænkt ind?
Mette Thomsen er helt bevidst om, at biodiversiteten ikke er målsat i projekterne. De forventer dog en naturligt øget naturværdi, når arealerne ekstensiveres, og der ikke bliver gødet mere. I Hagerup Mose vil flere af landmændene stadig kunne afgræsse med køer og heste. De har på tegnebrættet lige nu, om de kan lave et større areal med fællesgræsning for de interesserede landmænd, der enten ejer eller forpagter jorden.
Projektets videre proces
Hvad er så status på projektet nu?
Forundersøgelsen i Hagerup Mose klima-lavbundsprojekt er færdig, og lodsejerudvalget, som Kristian Klysner er en del af, har været ude og vurdere jorderne. Naturstyrelsen er i gang med at se på jordfordelingen, så det store puslespil kan gå op. Samtidig skal Naturstyrelsen have udarbejdet en detailprojektering af projektet hos en rådgiver, og der skal indhentes myndighedsgodkendelser hos Kommunerne og SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø). Hagerup Mose projektet tager dermed sine bestemte skridt videre mod realisering.
Lodsejerens anbefalinger
Tilbage står nu evalueringen: Hvad er det gode råd, der skal gives med videre?
Kristian Klysner fortæller: “Mit råd til andre lodsejere er, at man i stedet for at være nervøs og bange, skal være åben og lytte til de konsulenter, der kommer ud til én. Så kan man få så mange oplysninger om projektet, som overhovedet muligt, inden man begynder at tage paraderne op.”
Han tilføjer, at den økonomiske afklaring også er vigtig “Jo før du kan komme til at tale med din bank og din kreditforening om din økonomi, jo bedre er det simpelthen”
En stor skefuld åbenhed tilsat god personlig dialog er anbefalingen, vi får med. Så kommer tilliden til at fylde, og processerne i fremdrift – så det til slut bliver en succes.
[1] https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/klima-lavbundsprojekter/klima-lavbundsprojekt-hagerup-mose
