Debat: Treparten har brug for en folkelig vision om nye landskaber
Læs mere
Der er gang i grøn treparts processen i det danske land. I hele landet bliver der i disse måneder afholdt
lodsejermøder, hvor jordejerne kan høre om mulighederne for at indgå i jordomlægningen under den
grønne trepart. Således også i Roskilde Kommune, hvor der blandt andet blev afholdt et stort lodsejermøde på Roskilde Kongres Center den 4. juni med deltagelse af over 100 lodsejere fra hele kommunen. Og senest et ”decentralt” lodsejermøde for lodsejere omkring Værebro Ådal i Veksø den 25. september, hvor der deltog 50-60 jordejere, der hørte på oplæg fra Roskilde og Egedal kommune, udtagningskonsulenter og Naturstyrelsen – og derefter diskuterede og tegnede på kort over området.
En kæmpe omstilling af vores land til det bedre
Det er store arealer, der med den grønne trepart skal omlægges i Danmark. I alt ca. 400.000 hektar frem
mod 2045, eller op mod 10 procent af Danmarks og ca. 15 procent af vores landbrugsareal. Heraf skal alene omlægningen af 140.000 hektar lavbundsjord være igangsat i 2027 og gennemført i 2030. Vi snakker nye vådområder, ådale hvor åen igen får lov at slynge sig frit, større arealer med græsning og mindre intensiv landbrugsdrift, mere skov og natur. Alt sammen for at sikre, at livet kan vende tilbage til vores fjorde og indre farvande, at vi når vores klimamål og for at vende tilbagegangen for vores biodiversitet og natur til det bedre.
Og der er travlt
Så der er travlt. Inden udgangen af i år skal alle kommunalbestyrelser have godkendt foreløbige omlægningsplaner for indsatsen i deres kommune. Det er foreløbige kort og beregninger, der viser, hvor
man forventer, at indsatsen kan finde sted og hvilke resultater for nedbringelse af kvælstof, kulstof og
fremgang for natur, det vil resultere i. Men alt sammen foreløbige planer, for derefter skal der for alvor
gang i dialogen med de berørte lodsejere om konkrete forundersøgelser på deres jord og senere konkrete planer og aftaler for, hvordan omlægningen skal gennemføres og lodsejerne kompenseres. Processer der normalt har taget væsentligt længere tid, end der umiddelbart er til rådighed under den grønne trepart.
Så der arbejdes i øjeblikket på højtryk i de lokale grønne treparter, i alt 23 fordelt omkring de større
vandoplande i Danmark – for Roskilde omkring Roskilde Fjord og Isefjord – hvor de lokale kommuner er
repræsenteret, sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer, Naturstyrelsen
m.fl. Og der er travlt i de kommunale forvaltninger for at nå det hele. For det er en kompliceret proces med mange hensyn og parter.
Brug for at alle hensyn tænkes ind fra start
Med en sådan gigantisk jordomlægning er det oplagt, at alle relevante hensyn bør tænkes ind fra start.
Herunder både kvælstof, klima (kulstof), store sammenhængende arealer til natur og biodiversitet samt
sikringen af rent drikkevand. Der er en risiko for, at der først og fremmest gives prioritet til kvælstof og
klima (kulstof) indsatsen, da de umiddelbart er mest målfastsat i den grønne trepart. Risikoen er derfor, at
kommunerne først får lagt planer for denne indsats, og så senere skal til at gentage processen for de andre hensyn.
Ros til Roskilde Kommune for forsøg på helhedsplanlægning
Her skal Roskilde Kommune have ros for at være startet ud med et forsøg på helhedsplanlægning, hvor man tager udgangspunkt i 4-5 større sammenhængende områder hvor der er god mulighed for at nå mange af de samlede hensyn. Både større sammenhængende naturarealer, biodiversitet, kvælstof, klima og drikkevand. Områderne blev præsenteret på lodsejermødet i juni og består bl.a. af områder omkring Himmelev skovkomplekset, grøn kile i forbindelse med Gundsømagle, Værebro Ådal, Kornerup Ådal og områder omkring Gadstrup. Det virker som god helhedsplanlægning, og man må håbe, at mange kommuner forsøger at indtænke alle hensyn, herunder behovet for større sammenhængende naturarealer, ind fra start, så vi ikke skal til at gentænke processen, f.eks. når den nu lovede biodiversitetslov kommer om lidt.
Lodsejerdialogen virker til at være kommet fornuftigt fra start – men stadig mange ubesvarede
spørgsmål
Det virker til at lodsejerdialogen generelt er kommet fornuftigt fra start, og foregår på en god og konstruktiv måde, herunder på de to nævnte lodsejermøder i Roskilde Kommune. Igen ros til de kommuner, hvor det er lykkedes, for erfaringen siger, at begynder man at tegne streger på andres arealer uden en grundig forudgående dialog, kan det skabe konflikter.
Det er dog samtidigt klart, at der på nuværende tidspunkt er mange ubesvarede spørgsmål i processen
herunder til de konkrete virkemidler og støttemuligheder. Hvad betyder det, hvis man som lodsejer går med, hvilken støtte kan man præcist få og hvad hvis man ikke går med? Noget af dette afventer stadig
politiske og administrative beslutninger fra regeringen og Folketinget, og det haster, for der er et stort
behov for at lodsejerne får tilstrækkelig information og afklaring, hvis de skal gå ind i de ønskede omlægningsaftaler.
Brug for folkelig forankring og opbakning til den grønne trepart
Den gigantiske omlægning af vores land, der skal ske under den grønne trepart, berører os alle og kræver
folkelig forankring, involvering og opbakning, hvis den skal lykkes. I øjeblikket foregår processen i en relativt snæver dialog mellem lodsejere, kommunerne og få andre aktører – og respekt for det, for det er en følsom proces. Men der er brug for at tænke bredere og inddrage både de umiddelbare naboer til de arealer, der skal lægges om, herunder de beboere og landsbyer der ligger i forbindelse med dem, men også de mange andre der bruger og kan få glæde af de positive effekter af omstillingen af det danske land.
Derfor er der brug for indsatser og metoder til denne folkelige inddragelse og forankring. Det er det, vi fra Grønt Omstillingsforbund har kastet os ud i med støtte fra Novo Nordisk Fonden. At sikre en større folkelig involvering og dermed forankring og støtte til den oplægning af det danske land, vi står overfor.
Vi er i fuld gang med dialogen med de mange relevante og potentielle samarbejdspartnere om aktiviteterne under projektet. Det vender vi tilbage med nyt om inden efteråret bliver til vinter.
