Vi søger fem modige medarbejdere til trepartsprojekt – er det dig?
Læs mere
Roskilde Byråd og kommunens forvaltere fortjener stor ros for at have inddraget kommunens borgere og
lodsejere tidligt i den grønne trepart, som kommer til at udfolde sig i vores kommune de næste mange år. Sidst gennem et velbesøgt og velarrangeret møde for lodsejere, store som små, der blev holdt den 4. juni.
Der var helt overvejende en positiv stemning på mødet, der blandede oplæg fra Århus Universitet, fra
landbrugets repræsentant i treparten og fra kommunen – og der var efterfølgende plads til dialog koncentreret omkring de områder i nord, syd og midt-Roskilde, hvor der er helt foreløbige tanker om at
skabe nye, sammenhængende naturområder langs ådalene (Gundsømagle/Værebro/Hove å, Kornerup Å)
og med skovrejsning i Gadstrup/Viby området.
Men en ting er den overordnede forståelse for at der skal ske noget – noget andet er, hvad de præcise
muligheder og vilkår bliver, når den overordnede udtagningsplan, som byrådet vedtager i december, skal
omsættes til virkelighed ude hos lodsejerne, ude på markerne og ude ved åerne.
Her viste mødet, at der er et kæmpestort behov for præcis og forståelig information – f.eks. om adgangsforhold for offentligheden til omlagte arealer, der stadig er private; om skovrejsning versus braklægning; og ikke mindst om de mange forskellige tilskudsordninger og de økonomiske vilkår – og hvor langt den højt besungne frivillighed gælder, hvis der er enkelte lodsejere, der ikke kan se sig selv i nogle lidt større sammenhængende omlægninger, som skaber værdi for børn, bedsteforældre, byboere og borgere i bred almindelighed.
Kommunens folk gav svar hvor de kunne – men der er også mange svar de ikke kender, fordi spillereglerne endnu ikke er klare fra Christiansborgs og statens side. Lodsejermødet viste at det haster, hvis usikkerhed – eller misforståelser – om rammebetingelserne ikke skal lamme processen og opsluge den velvilje, der også er. Og det viste, at der er behov for præcist udformet, let tilgængelig information i øjenhøjde om de vilkår, der kendes, og måske også om det vidensgrundlag, som den grønne trepart og dens virkemidler bygger på.
Det kan kommunen vælge at udarbejde – men det er måske især en national opgave, og en opgave der i sig selv kræver en bred inddragelse, også udover de gode folk fra Landbrug &g Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening, der er trepartens stærke parter. De gode takter omkring dialog og inddragelse i Roskilde kunne jo føres videre ved at kommunen – sammen med lodsejere og de mange grønne kræfter vi har i vores område – tager initiativ og medvirker til, at den åbenlyse informationskløft bliver mindre, inden den skaber afstande og hindringer for gode forbindelser og gode forvandlinger af vores landskaber over de næste mange år.
