I Roskilde arbejder vi på at få samtalen om treparten til at handle om nye landskaber, nyt natursyn og nye samspil
Af Julia Kampmann, Marie Richter, Nils Boesen og Troels Dam Christensen, Grønt Omstillingsforbund – Roskilde
”Udtagning – jeg kommer til at tænke på et tandlægebesøg”, sagde en god kollega i vores netværk. Og ordet ”arealomlægning” leder let tanken hen mod omlægning af realkreditlån, eller en teknisk øvelse med blikket stift rettet mod MARS, matrikler og markedspriser.
Den grønne trepart fortjener og har potentialet til meget mere: Lad os tale om nye, spændende landskaber, hvor sanser og sind kan glæde sig over et rigt, varieret plante- og dyreliv.
Lad os tale om et nyt natursyn, hvor vi arbejder med naturen som en umistelig og integreret del af vores livsgrundlag.
Og lad os tale om nye samspil – mellem by og land, borgere og bønder, forbrugere og producenter – så Danmark, der måske har nogle af verdens dygtigste landmænd, kan vise vejen til nye produktionsformer, der stimulerer biodiversitet, sikrer miljøet og giver os sunde kvalitetsfødevarer uden at belaste klima og natur. Og hvor vores landdistrikter – med nye landskaber og nye muligheder – kan forblive befolkede og beskæftigede i grønne, bæredygtige erhverv knyttet til friluftsliv, turisme og landbrug.
Lyder det for ambitiøst at putte endnu flere elementer i den politiske kedel, som treparten også er? Måske – men hvis vi alene bliver i det tekniske univers af arealomlægninger, udtagningsordninger, kompensationer og kvælstofhamre risikerer vi at miste det folkelige engagement og dermed den største chance i århundreder til sammen at skabe vores land i et andet billede, som både trækker på det, der allerede er godt derude, og opdyrker det, vi mangler.
Vi har i Roskilde i snart fire år arbejdet på at samskabe grøn omstilling på tværs af interessenter og interesser, både i forhold til mad, vedvarende energi og kommunens planlægning i øvrigt. Nu prøver vi kræfter med at gøre den grønne trepart til en folkesag. Vi vil skabe rum, hvor landsbyråd, spejdere, lystfiskere, lodsejere og alle andre kan komme med i lokale – helt lokale – dialoger om de fantastiske muligheder, der ligger i treparten, hvis den knyttes til lokalt engagement og trækker på den stærke energi, som de fleste af os mærker, når talen falder på det sted vi bor og lever.
Kan vi ved samme lejlighed gentænke folkeoplysning, så fakta og fælles nysgerrig læring driver dialogen Vi vover forsøget, på tværs af alders- og interessegrupper.
Kan vi mobilisere frivillige – ikke mindst +60’ere som måske har lidt tålmodig visdom at byde på – til at mediere og moderere i omhyggelig sparring med myndighedsprocesserne, og kan de også levere på de mange helt tørre og nøgterne vidensinput, som aktørerne har brug for, for at træffe gode beslutninger, der tilgodeser både lodsejernes individuelle interesser og fællesskabet i lokalområdet? Vi eksperimenterer, udvikler og tester, og ønsker at lære af erfaringerne i Roskilde/Isefjordsområdet inden vi forhåbentlig kan opskalere til hele landet, i samarbejde med andre aktører.
Det er nemt at se fordelene ved samskabelse og positive visioner for landskab, natur og mennesker som drivkraft i treparten. Det er langt sværere at gennemføre i praksis, når det også skal ske med fuld respekt for de formelle processer, der er lagt ud – og som også er nødvendige. Udtagning, arealomlægning, kvælstofhamre m.v. er naturligvis en del af det hele.
Men det må kun være en del. Vi prøver, i Roskilde og omegn, at lære hvordan vi kan udvide treparten til det mere, den også skal være: nye landskaber, nyt natursyn og nye samspil.
Grønt Omstillingsforbund -Roskilde har netop startet projektet ”Folkelig forankring af den grønne trepart:
Nye landskaber, nyt natursyn, nye samspil” med støtte fra Novo Nordisk Fonden.