Med fokus på den grønne trepart og i samarbejde med Roskilde folkeuniversitet, er her det tredje af 4 foredrag. Denne med fokus på Roskilde fjords vandmiljø v. Professor Karen Timmermann (DTU)
Karen vil give en status over miljøtilstanden i danske fjorde med særligt fokus på Roskilde fjord og fortælle om de omfattende tiltag, der er nødvendige for at forbedre miljøtilstanden i fjordene, herunder om og hvordan den grønne trepart kan blive en del af løsningen for havmiljøet og havnaturen i Danmark.
Karen Timmermann er professor ved DTU Aqua. Ph.d. i marin økologi og professor i biogeokemisk modellering og medlem af Biodiversitetsrådet. Karen forsker i menneske- og naturskabte påvirkninger af de kystnære farvande, særligt hvad angår næringsstoffers effekt på havmiljø og havnatur.